Værdier - vores egen lovbog

Jura er kompliceret, men det behøver ikke være et alibi for at gøre det omstændigt. Vores lovbog siger, at vi altid skal søge den direkte vej gennem problemstillingen og give vores klienter oplevelsen af et pragmatisk advokatkontor. Læs mere om vores værdier herunder.

Får man et klart svar? - Ja

Hos Lund Elmer Sandager taler vi ikke udenom. Vi fremlægger alternativer og det klare svar. 

Den krystalklare anbefaling samt den præcise rådgivning det er, hvad vi altid stræber efter.

Bred kompetence - smal proces

Vi stiller altid kun med det nødvendige antal folk til at løse opgaverne. Færre folk til møder betyder i sidste ende også færre timer på vores klienters regninger. Det går ikke ud over kvaliteten, det øger blot hastigheden og det går ikke ud over grundigheden, det mindsker blot omstændelighed.

Du skal ikke starte forfra, hver gang du ringer - du har en og samme personlige kontakt

Én kontaktperson er hurtigere end tusinde, og vi har integreret vores forretningsgang derefter. Sagen og status kendes til enhver tid af én kontaktperson.

Vi har ikke døgnåbent, men vores tilgængelighed er alligevel en overskrift værd

Klienter har juridiske hastesager, og advokater har fyldte kalendere, men tid til vores klienter og evnen til at reagere hurtigt den har vi. Har vi ikke tiden, så finder vi den. I det daglige vil man opleve, at hele vores hus vægter den prompte respons.

Ikke at levere til tiden, er at levere til mistilliden

Vi overholder deadlines og har en kompromisløs respekt for dem.

Erhvervsliv og privatliv er to forskellige ting - og dog

Ejer og driver man en virksomhed, så oplever man flydende grænser for, hvornår man er privatmand, og hvornår man er erhvervsmand. Det er blandt andre den type klienter, vi hos Lund Elmer Sandager har gjort til vores speciale, simpelthen fordi vi har erfaret, at det er et område, hvor helhedssynet nemt bliver overset. Vi taler af erfaring!

Vi slider på vores klienters mødelokaler - det giver branchekendskab

Man kan med rette forlange, at vi som advokater har et nøje kendskab til vores klienters virke. Vi forsøger derfor at holde flertallet af møder ude hos vores klienter, hvilket sikrer, at vi er huskendt og kan sætte ansigt på problemstillingerne på en helt anden måde, end hvis vi gemmer os bag egne vægge.

Erfaringer er bedst, når de deles - vi gør det på skrift

Vi har skabt et nyhedsbrev "Ind§igt", som vi udsender 2 gange om året med oplysninger, små fif og informationer vi finder væsentlige at dele.

Åbent hus flere gange om året - tanken er at sende dig hjem mere mæt og meget klogere

Mange emner kan give anledning til at åbne sit hus og byde velkommen indenfor. Vi gør det typisk et par gange om året.

Der er grænser for vores danskhed

Når arbejdsopgaverne fører os ind i udenlandske lovbøger, nyder vi godt af et nært samarbejde med vores partnere, der er repræsenteret på de vigtigste internationale markeder.