Karriere

Vi søger en IT-koordinator

Ansøgningsfrist
25 Okt 2017
Apply for job

Er du er dygtig til at løse varierede IT-opgaver? Har du overblik over et IT-netværk, driften af samme og fejlfinding? Kan du kommunikere med mennesker og smile i travle situationer – så er det dig, vi leder efter.

I jobbet som IT-koordinator håndterer du indgående opgaver fra kollegerne, som oftest løses med det samme. Ud over den daglige opgaveløsning håndterer du også kontakten til vores IT leverandører og deltager aktivt i udviklingen og vedligeholdelsen af vores IT. Vores servere er hostede hos vores it-driftsleverandør. I samarbejde med ledelsen sørger du for at vores IT følger med husets strategi og udvikling.

Du sætter en ære i at løse opgaverne fuldt ud. Du får endda et kick ud af at levere sublim service til kollegerne.

Tekniske kvalifikationer:

Vi leder efter en kandidat, der brænder for arbejdet som IT-koordinator – og meget gerne en, der har prøvet det før. Du skal have en struktureret tilgang til opgaverne og kan både arbejde selvstændigt og tæt sammen med dine kollegaer.

Du skal have erfaring indenfor og arbejdet med:

  • Windows-serverplatforme – Exchange mv. Windows, samt Office-pakken
  • Active Directory
  • Terminal server-løsninger herunder Citrix
  • Remote Desktop
  • Grundlæggende netværksforståelse
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumentation
  • Erfaring med database-administration
  • Et par års erfaring i rollen som IT-supporter 
  • Erfaring med Microsoft-produkter generelt

 Personlige kvalifikationer:

  • Du er fleksibel og serviceminded
  • Du brænder for at gå i detaljen
  • Du kan simplificere komplicerede sager
  • Du forstår vigtigheden i at agere proaktivt
  • Du drives af at levere den gode oplevelse og den rigtige tekniske løsning
  • Du er struktureret, vedholdende og fokuseret
  • Du kommunikerer og finder det helt naturligt at holde kollegaer informeret
  • Du har stort overblik, og kan bevare roen, selv når det går rigtig stærkt
  • Du er nysgerrig rent teknisk, og sætter en ære i at holde dig opdateret med den nyeste teknologi
  • Du er flydende i engelsk skrift og tale
  • Du har en relevant IT-uddannelse

Vi vil gerne invitere dig til en samtale, hvor vi kan se om der er et match. Send din ansøgning til administrationschef Henrik Hagbarth på hha@les.dk snarest muligt og senest den 25. oktober 2017. Du er også meget velkommen til at kontakte administrationschef Henrik Hagbarth på tlf. 33 300 211.