Inspirationsmøde om GDPR, e-mailmarketing og den kritiske onlineforbruger

Event

-

I tæt samarbejde inviterer Lund Elmer Sandager og Onmondo til en spændende eftermiddag, hvor du bliver endnu klogere på, hvad de nye GDPR-regler, der trådte i kraft den 25. maj sidste år, betyder for din e-mailmarketing, og hvordan din hjemmeside og dit online udtryk i bedste fald hjælper dig med at få kunder og i værste fald skræmmer potentielle kunder væk.

Der bliver også mulighed for at høre om, hvordan GDPR-reglerne for nyligt er blevet fortolket af Datatilsynet med gode råd til, hvordan du navigerer indenfor disse rammer.  

Arrangementet finder sted onsdag den 11. september hos Lund Elmer Sandager på Kalvebod Brygge 39-41 fra 15-18 – det er gratis at deltage, og der vil være let forplejning og et glas vin undervejs.

Oplægsholderne er henholdsvis associeret partner, advokat og leder af IT-ret Torsten Hylleberg og hovedaktionær og business coach i Onmondo Søren Lindhardt, der begge er eksperter indenfor deres felt og glæder sig til at dele ud af erfaringer, viden og gode tips og tricks til hverdagen.

Agenda for eftermiddagen

15.00-15.15 Velkommen og introduktion v/ Torsten Hylleberg og Søren Lindhardt

15.15-16.45 Forbrugeradfærd på internettet - giv dine kunder og potentielle kunder en overbevisende oplevelse, der styrker forretning v/Søren Lindhardt

16.45-17.30 GDPR i markedsføringsmæssige sammenhænge - typiske faldgruber og gode råd til GDPR-compliance i jeres markedsføring v/Torsten Hylleberg

17.30-18.00 Spørgsmål, networking samt vin og tapas

Tilmeld dig arrangementet nederst på siden. Der er et begrænset antal pladser efter først til mølle-princippet.

Vi glæder os til at se jer til en spændende og indsigtsrig eftermiddag. 

Adresse

Kalvebod Brygge 39-41
1560 København V
Danmark

Info
No fee
Kalvebod Brygge 39-411560 København V.