Højesteret: Syvendedagsadventist kunne pålægges at arbejde på sin helligdag

I en nylig afsagt dom af 7. september 2022 har Højesteret taget stilling til, hvorvidt en person, der blev tilkaldt på arbejde på en lørdag, kunne afskediges, som følge af at han ikke dukkede op, da lørdag var en helligdag i hans religion.
Nyhed
Ansættelsesret

Sagen handlede om en idrætslærer, der tilhørte trossamfundet Syvendedags Adventistkirken, som helligholder lørdage. Idrætslæreren underviste på et gymnasium, der i forbindelse med et åbent hus-arrangement for kommende elever og deres forældre, havde anmodet alle medarbejdere om at møde på arbejde.

Medarbejderen nægtede at møde på arbejde, idet dette stred imod hans religion. Gymnasiet fastholdt imidlertid pålægget om, at medarbejderen skulle møde på arbejde i tre timer, da idræt var blevet en permanent studieretningsfag, og idrætslæreren var den eneste idrætsfaglærer på gymnasiet. Da idrætslæreren på trods af pålægget udeblev fra arbejdet, blev han opsagt.

Sagen blev først indbragt for Ligebehandlingsnævnet, som vurderede, at gymnasiets afskedigelse af idrætslæreren var i strid med forskelsbehandlingsloven og tilkendte læreren en godtgørelse svarende på ni måneders løn. Gymnasiet indbragte herefter sagen for Vestre Landsret, som ændrede Ligebehandlingsnævnets afgørelse til en frifindelse af gymnasiet.

Højesterets afgørelse 

Højesteret fastslog indledningsvist, at idrætslæreren, efter at gymnasiet pålagde ham at arbejde den pågældende lørdag, blev stillet ringere end andre som følge af sin religion eller tro og derfor blev indirekte forskelsbehandlet i medfør af forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3.

Indirekte forskelsbehandling kan i henhold til forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3 retfærdiggøres, hvis det er objektivt begrundet, hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Parterne var enige om, at pålægget var objektivt begrundet i et sagligt formål og var hensigtsmæssigt.

Det afgørende spørgsmål var herefter om pålægget også var nødvendigt.

I den forbindelse lagde Højesteret til grund, at åbent hus-arrangementet var vigtigt for markedsføringen af gymnasiet overfor muligt kommende elever og deres forældre.

Tidspunktet for arrangementet var fastlagt til den pågældende lørdag under hensyn til andre uddannelsesinstitutioners arrangementer og til målgruppens mulighed for at komme til arrangementet. Det var ligeledes en udfordring for ledelsen, at idrætslæreren var den eneste idrætsfaglærer på daværende tidspunkt, hvorfor han skulle præsentere og undervise på åbent hus-arrangementet.

Som følge heraf var ledelsen nødsaget til at antage to eksterne idrætsfaglærere til at præsentere og undervise i idrætsfaget ved arrangementet.

Højesteret fandt det på denne baggrund godtgjort, at pålægget om, at idrætslæreren skulle møde på arbejde i tre timer ved åbent hus-arrangementet, var nødvendig, og at det derfor ikke var i strid med forskelsbehandlingslovens regler at afskedige idrætslæreren som følge af hans udeblivelse fra arrangementet.

Læs Højesterets afgørelse her.

Lund Elmer Sandagers kommentar

Dommen viser, at hensynet til en medarbejders religion ikke nødvendigvis afskærer arbejdsgiver fra at kunne trække på medarbejderens arbejdskraft på helligdage, hvis dette kan begrundes ud fra driftsmæssige hensyn.  

Hos Lund Elmer Sandagers ansættelsesretsteam kan du blandt andet få rådgivning om, hvordan konflikter om religiøse hensyn kan forebygges ud fra saglige hensyn uden at dette fører til en udhuling af arbejdsgivers ret til at lede og fordele arbejdet. Kontakt advokat David Bar-Shalom eller advokatfuldmægtig Mina Faiz.