NemID-indehaverens hæftelse ved NemID-misbrug
I forbindelse med oprettelsen af NemID blev betænkning nr. 1456 om e-signaturs retsvirkninger afgivet. Baggrunden for betænkningen var blandt andet et ønske om at fremme brugen af sikker digital kommunikation.
Udvalget, der udgjordes af personer fra bl.a. domstolene, brancheforeninger og forbrugerorganisationer behandlede i betænkningen bl.a., hvorvidt det vil være muligt at rejse krav overfor én NemID-indehaver, hvor det må lægges til grund, at vedkommende de facto ikke selv medvirkede direkte i forbindelse med indgåelsen af den retshandel, der ligger til grund for det krav, der efterfølgende rejses overfor NemID-indehaveren.
Disse tilfælde er nedenfor behandlet, herunder ved inddragelse af relevant nyere utrykt domstolspraksis. Desuden vil tilfælde, hvor NemID-Indehaveren er udsat for tvang blive behandlet.
Fuldmagtsforhold
Hvor en persons (fuldmagtshaver) adgang til at disponere over et NemID beror på en forudgående aftale, følger det af betænkningen, at NemID-indehaveren (fuldmagtsgiver) hæfter for de dispositioner, som fuldmagtshaveren foretager sig ved brug af NemID’et. Dette er også tilfældet, hvor fuldmagtshaveren tilsidesætter den instruks (bemyndigelse) som NemID-indehaveren må have givet. Det kræver dog i dette tilfælde, at tredjemand er i god tro med hensyn til fuldmagtshaverens overskridelse/tilsidesættelse af bemyndigelsen.
NemID-indehaverens hæftelse i den situation følger af de almindelige regler om fuldmagtsgivers hæftelse for fuldmagtshavers dispositioner.
Selve etableringen af et fuldmagtsforhold kan ske udtrykkeligt eller stiltiende. Et fuldmagtsforhold kan også opstå efterfølgende, hvis NemID-indehaveren efterfølgende godkender dispositionen. En sådan efterfølgende accept kan efter omstændighederne være manglende spærring af nøglekortet, hvorefter tredjemand får uhindret mulighed for fortsat misbrug af signaturen. Såfremt et sådant fuldmagtsforhold kan anses for etableret, kan långiver kræve betaling hos NemID-indehaveren.
Erstatningspådragende adfærd
Udvalget fremdrog i betænkningen også, at NemID-indehaveren hæfter i forhold til tredjemand (långiver), hvis NemID-indehaveren i kraft af erstatningspådragende undladelser eller handlinger har muliggjort, at tredjemand har kunne benytte NemID-indehaverens NemID. Spørgsmålet om NemID-indehaveren pådrager sig erstatningsansvar afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsretlige principper.
Retspraksis har afdækket en betydelig mangfoldighed hvad angår omstændighederne omkring misbrug af NemID. Der er dog tilsyneladende en tendens til, at det er NemID-indehaverens nærtstående, der uretmæssigt særligt gør brug af NemID-indehaverens NemID.
I utrykt kendelse afsagt af retten i Sønderborg den 22. marts 2017 havde NemID-indehaveren overladt sin adgangskode til NemID til sin mor og ladet nøglekortet ligge frit fremme på hans værelse. Retten fandt det ubetænkeligt at fremme udlægsforretningen. Retten lagde bl.a. vægt på, at NemID-indehaveren havde udvist en sådan uforsigtighed ved at udlevere adgangskode til andre og lade nøglekortet ligge frit fremme, at indehaveren var nærmest til at hæfte for det lån, som blev optaget i dennes navn.
I kendelse afsagt af Østre Landsret den 25. april 2017 udleverede NemID-indehaveren sit nøglekort, brugernavn og adgangskode til en for ham ubekendt person - som han havde mødt i fælledparken kl. 24:00 - med henblik på at købe en bil. Ud fra en samlet vurdering af hændelsesforløbet fandt Østre Landsret, at NemID-indehaveren havde udvist en sådan grad af uagtsomhed, at indehaveren hæftede for lånoptagelsen. Afgørelsen må betegnes som ét af de mere oplagte eksempler på, at NemID-indehaveren handlede erstatningspådragende.
I utrykt kendelse afsagt af retten i Glostrup den 11. september 2017 fremkom NemID-indehaveren med indsigelser mod gældsforholdet. NemID-indehaveren forklarede, at han ikke selv havde optaget lånet. Han havde på intet tidspunkt fået stjålet sine kort eller anden personlig legitimation, og ej heller oplyst eller nedskrevet sit brugernavn og adgangskode. Efter en samlet vurdering fandt Fogedretten, at NemID-indehaveren ikke havde bestyrket sine indsigelser, og indehaveren hæftede derfor for det optagne lån. Fogedretten lagde ved vurderingen vægt på, at lånet blev optaget ved brug af NemID-indehaverens NemID, udbetalt til indehaverens konto og indehaveren ventede mere end to måneder med at anmelde forholdet til politiet.
Afgørelsen må betegnes som et af de mindre oplagte eksempler på, at NemID-indehaveren havde handlet erstatningspådragende, idet han ikke havde oplyst eller udleveret sit NemID nøglekort, brugernavn eller adgangskode. Det afgørende blev i stedet, at det var indehaverens konto lånet var udbetalt til og indehaverens sene anmeldelse af forholdet til politiet. Det har formentlig også spillet ind, at Fogedretten havde sin tvivl om rigtigheden af det af NemID-indehaveren forklarede.
Tvang
Der har også i retspraksis været tilfælde, hvor NemID-indehaveren har følt sig tvunget til enten at udlevere NemID’ets 3 sikkerhedskomponenter, eller følt sig tvunget til at optage et lån ved brug af eget NemID og herefter overføre lånprovenuet til tredjemand.
I kendelse afsagt fra retten i Kolding den 31. januar 2017 havde NemID-indehaveren følt sig tvunget til at optage et lån ved brug af eget NemID for derefter at overføre låneprovenuet til afpresseren. Udlægsforretningen blev fremmet. Retten lagde vægt på, at NemID-indehaveren efter aftalelovens § 28 som udgangspunkt ikke var bundet af låneoptagelsen, da den var sket under trusler om vold. Efter § 28, stk. 2, er det dog en forudsætning, at indehaveren uden ugrundet ophold underrettede løftemodtageren, efter tvangen var ophørt. Da dette ikke var sket, var indehaveren nærmest til at hæfte for lånoptagelsen.
I kendelse afsagt af Vestre Landsret den 31. august 2017 havde NemID-indehaveren udleveret en kopi af sit pas, mastercard og NemID nøglekort med koden til hans ”sælger” for at slippe for en narkogæld på 15.000 kr. Herefter blev låneprovenuet udbetalt til indehaverens konto og senere videreoverført. NemID-indehaveren havde følt sig tvunget til at udlevere oplysningerne. Vestre Landsret fandt at indehaveren havde udvist en sådan grad af uagtsomhed at indehaveren hæftede for lånoptagelsen, og indehaveren under alle omstændigheder ikke havde iagttaget sin reklamationspligt i medfør af aftalelovens § 28, stk. 2.
Processen
Gældsbreve oprettes som regel som eksigible fundamenter, hvilket gør, at det som udgangspunkt er muligt at gå direkte i Fogedretten, hvor gældsbrevet er misligholdt. Dette er også tilfældet, hvor gældsbrevet er underskrevet ved brug af NemID. Forholdet er behandlet i retsplejelovens § 478, stk. 4.
Fogedretten har dog mulighed for at afvise behandlingen af en sag, hvis bevisførelsen er af et omfang og beskaffenhed, at den bør ske under almindelig rettergang.
Dette blev antaget i en afgørelse (Ufr. 2016.3118) fra 2016, hvor Østre Landsret fandt, at en sag ikke kunne behandles i fogedretten, da der var tvivl om de nærmere omstændigheder omkring lånoptagelsen. Konkret anføres det, at de ”nærmere omstændigheder omkring lånet, herunder skyldens størrelse og udbetalingstidspunkter samt modtagende konto” ikke var oplyst. Derfor var bevisførelsen af et omfang og beskaffenhed, at dette burde ske under almindelig rettergang, jf. retsplejelovens § 501, stk. 4.
Det kan udledes heraf, at et misligholdt gældsforhold skal fremmes ved et civilt søgsmål, såfremt der er tvivl omkring de nærmere omstændigheder for lånoptagelsen.
Er det derimod ikke tilfældet, bør sagen indbringes for fogedretten. Dette følger også af en utrykt kendelse afsagt af Østre Landsret den 25. april 2017. Landsretten lagde ved sin afgørelse vægt på, at NemID-indehaveren havde udleveret sit NemID nøglekort, brugernavn og adgangskode. Efter en samlet vurdering af hændelsesforløbet fandt retten, at NemID-indehaveren hæftede for lånoptagelsen. Der var således ikke var tvivl omkring de nærmere omstændigheder for lånoptagelsen, hvorfor sagen kunne behandles ved fogedretten.
I mange sager om identitetsmisbrug anmeldes misbruget til politiet. Det er min oplevelse, at en lang række långivere herefter afventer politiets efterforskning, og anklagemyndighedens vurdering af, om der er handlet strafbart fra misbrugerens side. Dette er ikke påkrævet, hvis det er vurderingen, at NemID-indehaveren med baggrund i de synspunkter, der er anført ovenfor, hæfter for långivers tilgodehavende.
Advokat (H) Ulrik Bayer bistår finansielle virksomheder i relation til deres adgang til at kræve betaling i tilfælde, hvor NemID-indehaveren fremkommer med indsigelser med baggrund i bl.a. påstået identitetstyveri.
