Europa-Kommissionen vil forbedre arbejdsvilkårene for platformsarbejdere

Europa-Kommissionen har fremsat et forslag til et nyt direktiv, der skal sikre, at platformsarbejdere har adgang til de arbejdstagerrettigheder og sociale ydelser, som lønmodtagere har ret til. Direktivet skal derudover sikre platformens effektive udnyttelse af det indre markeds økonomiske potentiale.
Nyhed

Den digitale platformsøkonomi

Den digitale platformsøkonomi, der de seneste år har vundet frem i takt med den teknologiske udvikling, omfatter blandt andet platforme som JustEat, Wolt og Hungry. Europa-Kommissionen kom som følge af denne udvikling i december med et forslag til forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejdere.

De nye regler, der er foreslået, har til formål at sikre, at medarbejdere, der arbejder via digitale arbejdsplatforme, har adgang til arbejdstagerrettigheder og sociale ydelser. Derudover skal det fælles sæt EU-regler skabe øget retssikkerhed og gøre det muligt for digitale arbejdsplatforme at udnytte det indre markeds økonomiske potentiale fuldt ud og nyde godt af lige konkurrencevilkår.

Kategorisering som arbejdstager

Direktivforslaget indeholder en række kontrolkriterier for fastlæggelse af, om en platform er kategoriseret som "arbejdsgiver". Opfylder platformen to af disse kriterier, bliver den således kategoriseret som arbejdsgiver i juridisk forstand. 

Kontrol med udførelsen af arbejde skal i henhold til direktivforslaget forstås som opfyldelse af mindst to af følgende betingelser:

  1. effektivt at bestemme eller sætte øvre grænser for aflønningsniveauet;
  2. at kræve, at den person, der udfører platformsarbejde, respekterer specifikke bindende regler med hensyn til udseende/påklædning, adfærd over for modtageren af ydelsen eller udførelsen af arbejdet;
  3. at føre tilsyn med udførelsen af arbejdet eller verificere kvaliteten af resultaterne af arbejdet, herunder ad elektronisk vej;
  4. effektivt at begrænse friheden, herunder gennem sanktioner, til at tilrettelægge sit arbejde, især retten til at vælge sin arbejdstid eller fraværsperioder, til at acceptere eller afvise opgaver eller bruge underleverandører eller vikarer;
  5. effektivt begrænse muligheden for at opbygge en kundebase eller udføre arbejde for en tredjepart.

Det vil derfor betyde, at arbejde som led i platformens aktiviteter vil være underlagt de arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder, der følger med en status som ”arbejdstager”.

Med status som arbejdstager gælder derfor:

  • Ret til kollektiv forhandling
  • Ret til arbejdsløshedsunderstøttelse og sygedagpenge
  • Reglerne for arbejdstid og sundhedsbeskyttelse
  • Retten til betalt ferie
  • Forbedret adgang til beskyttelse mod arbejdsulykker

Algoritmisk styring

Direktivforslaget har desuden til formål at øge gennemsigtigheden i forbindelse med digitale arbejdsplatformes brug af algoritmer, sikre menneskelig kontrol med algoritmerne, så arbejdsvilkårene bliver overholdt, og give ret til at anfægte automatiske afgørelser.

Håndhævelse og gennemsigtighed

Kommissionens forslag vil derudover præcisere de eksisterende forpligtelser til at indberette arbejde til de nationale myndigheder. Platformene skal bl.a. stille vigtige oplysninger om deres aktiviteter og de personer, der arbejder via dem, til rådighed for de nationale myndigheder.

Læs hele direktivforslaget her. For en dansk kontekst vil direktivet bl.a. have som konsekvens, at platformsarbejdere i langt de fleste tilfælde vil blive karakteriseret som lønmodtagere.  

Hvis du har spørgsmål til forslaget, og hvad det vil betyde for dig, så kontakt vores ansættelsesretlige specialister partner, advokat Michael Møller Nielsen; advokat Julie Flindt Rasmussen, advokat David Bar-Shalom eller advokatfuldmægtig Mina Faiz.