Lund Elmer Sandager anerkendt i IFLR1000 2027

Vi er anerkendt i IFLR1000 2027-rangeringerne inden for Bank og Finans, M&A samt Insolvens og Rekonstruktion.
Nyhed

IFLR1000 er et internationalt legal directory, der rangerer advokatfirmaer og advokater inden for finansiel ret og selskabsret. Det omfatter blandt andet bank og finans, M&A, rekonstruktion og insolvens.

Vi er rankeret som Notable Firm inden for Bank og Finans, Tier 3 inden for M&A og Tier 4 inden for Insolvens og Rekonstruktion. Rangeringerne omfatter desuden individuel anerkendelse af seks af vores partnere.

Rangeringerne bygger på en uafhængig researchproces. IFLR1000 vurderer blandt andet advokatfirmaernes arbejde på væsentlige transaktioner, klientfeedback, markedsindsigt og feedback fra andre i branchen. I vurderingen ser IFLR1000 blandt andet på arbejdets kompleksitet, innovation og betydning for markedet samt firmaernes erfaring inden for de enkelte specialeområder.

Klientfeedback indhentes fra virksomheder og interne juridiske afdelinger. Derudover giver interviews og undersøgelser blandt advokater et indblik i markedet og kvaliteten af den juridiske rådgivning.

Ud over firmarangeringerne har flere af vores partnere modtaget individuel anerkendelse:

  • Jacob Roesen og Sebastian Rungby er anerkendt som Notable Practitioners inden for Corporate Commercial og M&A.
  • Pernille Bigaard er anerkendt som både Market Leader og Women Leader inden for Insolvens og Rekonstruktion.
  • Christian Elmer er anerkendt som Highly Regarded inden for Insolvens og Rekonstruktion.
  • Per Hald er anerkendt som Notable Practitioner inden for Insolvens og Rekonstruktion.
  • Kim Høibye er anerkendt som Highly Regarded inden for Bank og Finans.

Anerkendelserne afspejler vores teams erfaring og engagement i rådgivningen af klienter om komplekse finansielle og selskabsretlige forhold.

Se vores rangeringer hos IFLR1000.