Introduktion
EU-domstolen har afsagt sin afgørelse i sagen Patrick Breyer mod Tyskland, om hvorvidt dynamiske IP-adresser kan udgøre persondata, og om indsamling samt behandling derfor er undergivet EU's persondatabeskyttelse. Dommen er på linje med generaladvokat Sánchez-Bordonas forslag til afgørelse. Karakteristika ved dynamiske IP-adresser er at de tildeles automatisk og midlertidigt til en printer, en computer eller anden netværksenhed, og derfor ændres på forskellige tidspunkter. Efter EU-domstolens afgørelse skal dynamiske IP-adresser anses som persondata under visse omstændigheder.
Sagen ved EU-domstolen
Det præjudicielle spørgsmål fra den tyske Højesteret omhandlede fortolkningen af persondatadirektivet 95/46/EC, herunder om dynamiske IP-adresser anses som persondata, hvis en tredjemand har yderligere information, som forbinder IP-adresserne med identiteten på brugerne.
Domstolen fastslog, at dynamiske IP-adresser som udgangspunkt ikke giver nok information om den enkelte internetbruger til, at sådan information kan anses for at være persondata, medmindre yderligere information også er tilgængelig.
Indsamling af dynamiske IP-adresser kan derfor anses for at være en behandling af persondata, såfremt operatørerne har yderligere information om internetbrugerne. Det er en forudsætning, at denne information i kombination med hver dynamisk IP-adresse, skal kunne identificere den pågældende bruger.
Lund Elmer Sandagers kommentar
Restriktionerne i de europæiske persondataregler er således blevet udvidet til også at regulere forhold for visse brugere af dynamiske IP-adresser. EU-domstolens afgørelse er et udtryk for, at virksomheder bør være opmærksomme på, om deres indsamling og behandling af dynamiske IP-adresser er i overensstemmelse med persondatareglerne.
Hos Lund Elmer Sandager har Torsten Hylleberg indgående erfaring for lovgivningen vedrørende cookies og persondataret. Torsten Hylleberg kan rådgive om, hvordan din virksomhed indretter sig på de nye omstændigheder.
