Halvanden million danskere mangler et testamente – de ved det bare ikke
Samlevende med og uden børn
Hvis du og din samlever ikke er gift, men bor sammen og eventuelt ejer en ejendom eller andre aktiver sammen, står I med en udfordring, hvis den ene dør, og I ikke har et testamente.
Har I ikke børn, vil arven ikke gå til samleveren, men til afdødes familie efter reglerne i arveloven – også selvom I har boet sammen i mange år. Med et testamente kan I frit bestemme, at samleveren skal arve alt.
Har I derimod børn, er det dem, der arver alt – og altså ikke af forældrene, der lever længst. Det stiller både børnene og den længstlevende forælder meget dårligt – især hvis I har mindreårige børn. Dette kan I rette op på med et testamente.
Ægtefæller med børn
Er I gift og har fælleseje og børn, kan den længstlevende forælder blive stillet betydeligt bedre med et testamente, hvor I kan reducere børnenes arv til tvangsarven på 1/16 af det samlede fællesbo.
Klausuler om begunstigelse
Opretter I et testamente, bør I overveje at få indsat klausuler om begunstigelse i livsforsikringer og pensionsordninger. De fleste har ved oprettelsen af ordningerne sat kryds i feltet ’nærmeste pårørende’, som vil blive begunstiget i denne rækkefølge:
Ægtefæller
Samlevende (i ægteskabslignende forhold)
Børn.
Udbetalingerne fra ordningerne går udenom dødsboet, så I ved at kombinere testamente og klausuler om begunstigelse kan sikre den bedste løsning.
Ejere af virksomheder
Mange virksomheder ejes i dag af flere forskellige parter – enten som personligt ejede virksomheder, A/S eller ApS. Her er det vigtigt, at I opretter en ejeraftale, der sikrer, at de andre ejere af virksomheden kan køre den videre, hvis en af de personlige ejere dør.
Ejeraftalen er dog ikke altid nok. Bestemmelserne her skal også være arvemæssigt beskrevet i et testamente, så der ikke opstår konflikt mellem reglerne i en ejeraftale kontra reglerne i arveloven om blandt andet tvangsarv.
Skattebesparelse i holdingselskaber
Hvis du ejer et holdingselskab og dør, udløser det en beskatning på 42 %, hvis der ikke er aktiv drift i koncernen. Herefter skal der betales almindelig boafgift på 15 % og eventuelt tillægsboafgift på 25 %.
Du bør derfor undersøge, om det er muligt at optimere skatteforholdene i holdingselskabet, hvormed arvingerne kan spare op til 1,1 million kroner i skat.
Skal børnenes arv være særeje?
De flestes ønsker, at deres børns arv skal være særeje i deres eventuelle ægteskaber. Skulle børnene så blive skilt, skal de ikke dele arven med deres ægtefælle. Der er mange forskellige former for særeje, og I bør altid få vurderet jeres individuelle forhold for at sikre, at den rigtige særordning bliver valgt til jeres arvinger.
Almennyttige organisationer
Hvis du i testamentet indsætter en arving, som ikke er i direkte slægt med dig, skal du udover boafgiften på 15 % betale en tillægsboafgift på 25 %. Dermed bliver den samlede boafgift på 36,25 %. Vælger du at indsætte en almennyttig, afgiftsfritaget organisation til delvist at arve, kan du spare boafgift på 6,25 %.
Skal testamentet kunne ændres?
Når et testamente skal oprettes, glemmer mange at overveje, om det skal kunne ændres efter den enes død. Skal den længstlevende have lov til at lave det fælles testamentet om – helt, delvist eller slet ikke?
Personlig rådgivning er vigtig
Vi håber, at denne korte gennemgang af arvereglerne har givet dig inspiration til at tænke over din egen situation. Som det fremgår, er arv et kompliceret område, der kræver individuel rådgivning, så testamente er tilpasset dine konkrete familie- og virksomhedsforhold og de efterladte undgår vanskeligheder. Du er er altid velkommen til at rette henvendelse til partner, advokat Christian Petri, hvis du har spørgsmål til din situation.
Denne artikel blev bragt i Lund Elmer Sandagers magasin Ind§igt #20 i maj 2019.