Ledelse post corona: Lad ikke en god krise gå til spilde

Coronakrisen har sat fart på forandringer, som længe har været under opsejling på arbejdsmarkedet. Unge generationer havde nye ønsker til deres arbejdsdag og karriere, og nye, digitale værktøjer til samarbejde og vidensdeling bankede på. COV ID-19 gav et akut behov for hjemmearbejde og distanceledelse, og de hybride og fleksible arbejdsforhold, vi havde talt om i årevis, blev en realitet fra den ene dag til den anden. Og sammen med hjemmearbejdet og digitaliseringen kom helt nye krav til samarbejdsformer – og dermed også til ledelsesrollen.

Listen over positive forandringer under nedlukningen er lang, og vi kan hente meget læring om ledelse og udvikling, som vi kan bruge, når arbejdsmarkedet for alvor åbner igen. De nye vilkår vil på den ene side udfordre de gængse tilgange til ledelse og på andre områder give nye muligheder for at skabe fremdrift og resultater.

1. Vælg de gode forandringer, I vil fastholde

Forandring er svært. Men coronakrisen har faktisk hjulpet os godt på vej ved både at få os til at italesætte et akut behov for forandring og skabe en reel ændring af adfærden – noget der for mange af os næsten skete over natten efter 11. marts 2020. Men skal forandringen lykkes, må vi ifølge den tysk-amerikanske psykolog Kurt Lewin nu sikre, at de gode ændringer forankres og bliver vedvarende.

Den store ledelsesopgave er altså at fastholde den nye adfærd og gøre den til en fast norm, hvis vi skal undgå at falde tilbage i vores tidligere adfærdsmønster. Det er i den forbindelse centralt som leder at definere, italesætte og understøtte de nye vaner og gode forandringer, I ønsker at fastholde post corona.

Et vigtigt spørgsmål for ledelsen er derfor, hvilke nye vaner vi gerne vil holde fast i:

• Virtuelle møder?
• Mere fleksible arbejdstider og accept af fx at løbe en tur om formiddagen og arbejde om aftenen?
• Mere fleksible ressourcer i stedet for fastansatte?
• Online tjek-ind-sessions mellem ledere og medarbejdere?

2. Re-onboard medarbejderne og fokuser på kulturforandring

Under COVID-19 har de fleste HR-afdelinger løst opgaver, de troede var umulige – fx at ansætte nye kollegaer uden at mødes fysisk og sikre opstart og integration af nyansatte, mens alle sad på hver deres hjemmekontor. Det har været en stor udfordring, som har skabt opmærksomhed om, hvordan man via digitale løsninger kan modtage nye kollegaer.

Det rammer ned i en ledelsesmæssig kerneopgave efter nedlukningen i et fortsat mere dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked. Her er struktureret og digitalt understøttet onboarding en vital opgave, der ofte tager op mod et år, før den nyansatte helt kan udfolde sig i den nye organisation.

Efter nedlukningen er der ofte brug for, at de nyansatte samles op og onboardes rigtigt. Samtidig kan det at vende tilbage til arbejdspladsen efter mange måneders hjemmearbejde være som at starte nyt job igen for mange. Også her kan der være behov for re-onboarding med fokus på at skabe ny kultur, sikre relationer, udvikle nye kompetencer osv.

3. Genbesøg strategien og skift til GPS-styring

Coronakrisen har vist os, at planlægning er svær – ja, nærmest umulig. Fra den ene dag til den anden måtte strategier og mål skrottes, da forudsætningerne med et slag var forandret. Det er en klar manifestation af det, erhvervsforsker Søren Schultz Hansen kalder planlægningens paradoks: Det er vigtigt at have en strategi og sætte mål, men vi skal undgå at styre efter dem. I en digital verden vil forudsætningerne ændre sig kontinuerligt, og det er derfor problematisk, hvis en virksomhed i sin strategi sætter et præcist mål.

I erhvervslivet er der en stigende opmærksomhed på ikke at sætte for specifikke eller langsigtede mål. Danske Bank valgte fx for år tilbage på skifte til en ’fairly right strategy’, som er fleksibel og bevægelig ligesom omgivelserne. COVID-19 er en ekstrem gamechanger, men i en omskiftelig og digital verden er det fortsat centralt at have en fleksibel tilgang til det strategiske arbejde og i højere grad lade sig inspirere af sin GPS-styring – at have kortsigtet fokus på, hvornår I skal dreje og justere kursen. Derfor kan der være behov for at genbesøge strategien og sikre, at den er tidssvarende, fleksibel og foranderlig til en verden, der bliver stadig mere volatil.

Denne artikel blev bragt i Ind§igt #24 i juni 2021