Skal din virksomhed deltage i den fælles patentdomstol?
Den nye fælles patentdomstol og enhedspatenter
Unified Patent Court (”UPC”) er en ny fælles patentdomstol, som får enekompetence over retssager om gyldighed og krænkelse af de kommende enhedspatenter og de traditionelle europæiske patenter, hvor der ikke er sket aktivt fravalg af UPC-ordningen.
I dag bliver et europæisk patent udstedt af Den Europæiske Patentmyndighed og er grundlæggende en samling af nationale rettigheder, der valideres og vedligeholdes i en række nærmere designerede lande.
Med enhedspatentet bliver det derimod muligt at få et patent, der dækker det meste af Europa (med undtagelse af Polen, Spanien og Kroatien, der har valgt af stå uden for ordningen). Det betyder, enhedspatentet vil få virkning i alle deltagende medlemslande, hvor der ikke længere er behov for at validere patenterne i de enkelte lande, hvor det skal være i kraft.
Mulighed for opt-out
Mens det er klart, at UPC får kompetence over enhedspatenterne, får UPC også kompetence over eksisterende registrerede eller ansøgte, europæiske patenter, medmindre man som patentindehaver aktivt fravælger at indgå i ordningen – altså en opt-out-ordning. Opt-out kan i udgangspunktet ske på ethvert tidspunkt inden for 7 år fra begyndelsen af overgangsperioden. Overgangsperioden er pt. sat til at træde i kraft den 1. januar 2023.
Der er dog en vigtig undtagelse til opt-out-muligheden: Hvis der er anlagt sag ved UPC om krænkelse eller ugyldighed, kan en patentindehaver ikke længere fravælge ordningen. Det betyder i praksis, at en konkurrent kan tvinge en patentindehaver til at indgå i ordningen, hvis konkurrenten anlægger sag
Krænkelsessager ved den nye fælles patentdomstol
UPC har en række nationale og regionale afdelinger, bl.a. en national afdeling i Danmark og en regional afdeling i Sverige. En sag for UPC vil omhandle krænkelse eller gyldighed i alle medlemslandene eller de designerede lande. En krænkelsessag kan eksempelvis anlægges ved den afdeling, hvor den påståede krænkelse har fundet sted, men vil omfatte krænkelser og erstatning/vederlag i hele området, hvor UPC har kompetence. Dette står i modsætning til situationen i dag, hvor krænkelsessager som udgangspunkt skal anlægges ved alle de nationale domstole, hvor den påståede krænkelse finder sted.
Det betyder, at en sag ved UPC kan få vidtrækkende konsekvenser for patentindehavere.
Den nye sagsprocedure ved UPC
Det er også vigtigt at bemærke, at sagsproceduren ved UPC adskiller sig væsentligt fra den danske procedure på flere punkter.
Det er hensigten, at sager ved UPC i førsteinstansen skal være afgjort inden for et år, hvilket i patentsammenhænge er ekstremt hurtigt. Dette sætter store krav til sagsforberedelsen, hvor man som sagsøger skal præsentere sin fulde bevisførelse i stævningen, herunder eventuelle eksperterklæringer mv. Inden for 3 måneder skal sagsøgte afgive svarskrift, hvor sagsøgte på samme måde skal præsentere sit fulde forsvar inklusive eksperterklæringer. Dette sætter selvsagt store krav til den sagsøgte, navnlig hvis en sag indledes i en traditionel ferieperiode.
Man bør derfor som virksomhed også overveje om væsentlige konkurrenter og deres patenter skal identificeres og kvalificere risikoen for sagsanlæg.
Lund Elmer Sandagers kommentar
Mens man selvsagt ikke selv kan styre, om man bliver stævnet ved UPC, kan man som patentindehaver selv afgøre, om man aktivt vil indgå i ordningen. Som patentindehaver anbefaler vi jer derfor til at gennemgå jeres eksisterende patentportefølje og identificere risici og muligheder ved UPC-ordningen. Samtidig bør I analysere og overvåge jeres konkurrenters patentporteføljer, så I på den ene side er klar til at forsvare jer, og på den anden side offensivt kan udnytte mulighederne for et centralt angreb mod et patent.
Hvis I har spørgsmål til den nye fælles patentdomstol UPC eller andre spørgsmål til patenter, så kontakt advokat Jimmy F. Christensen fra vores IP- og markedsføringsteam.