Varemærker, design og ophavsret

Sådan beskytter du dit brand 
Branding er vigtigere end nogensinde, og identiteten i din virksomhed er i stigende grad et værdifuldt aktiv, som du skal vedligeholde og beskytte. I takt med at kundernes kendskab til og tillid til din virksomhed vokser, stiger også brandets værdi og kundernes loyalitet. Derfor er det afgørende, at din virksomhed effektivt beskytter dit brand mod misbrug og kopiering, så det kan bevare sin position og styrke på markedet. 

For at sikre en helhedsorienteret beskyttelse af din virksomheds immaterielle aktiver, som f.eks. brand, produktdesign og ophavsretligt beskyttede værker, bør virksomheden udforme en rettighedsstrategi, som omfatter både varemærkeregistrering, designbeskyttelse og ophavsret. 

Vores specialister i immaterialret hjælper med alle problemstillinger inden for varemærker, design og ophavsret. Vi rådgiver blandt andet om: 

  • Rettigheder i forbindelse med varemærker, design og ophavsret 
  • Beskyttelse og registrering hos Patent- og Varemærkestyrelsen, herunder valg af firma- og produktnavne 
  • Varemærkeovervågning 
  • Indsigelses- og sanktionsmuligheder 
  • Sager om krænkelser - både retssager og indsigelsessager. 

Varemærkeregistrering

Varemærkeregistrering sikrer, at din virksomhed har eneret til brug af navn, logo eller andre kendetegn, og den beskytter dit brand juridisk mod kopiering og forveksling på markedet. En registrering styrker brandets position, øger værdien af immaterielle aktiver og forbedrer virksomhedens forhandlingsmuligheder i licensaftaler. Så længe du fornyer mærket og anvender det aktivt, kan du opretholde denne beskyttelsen på lang sigt.

En varemærkeregistrering kan mindske risikoen for, at din virksomhed skal trække et brandet produkt tilbage eller omdøbe det. Det er derfor også vigtigt, at du involverer en rådgiver før lanceringen af nye produkter eller re-branding for at afdække eventuelle risici ved de foreslåede nye brands.

Designregistrering

En designregistrering beskytter det visuelle udseende af et produkt, herunder formen, mønstrene, farverne og dets unikke udseende.

Din virksomhed skal sikre sig, at ingen kopierer det specifikke udtryk eller design, som adskiller produktet fra konkurrenterne.

Registreringen beskytter således produktets æstetiske fremtoning og er ideel til produkter, hvor udseendet er en vigtig del af appel, som for eksempel møbler, emballage eller tøj.

Skal vi hjælpe med at beskytte jeres brand gennem varemærkeovervågning?

Beskyt jeres varemærke og undgå krænkelsesrisici med løbende overvågning af jeres varemærker.

Vores specialister i varemærkeret overvåger danske og internationale registre for potentielle krænkelser og tilbyder løbende rapportering og support, så I altid er på forkant.