Mød Louise

Som advokat i Fast Ejendom forvandler Louise kompleks jura til jordnær rådgivning for sine klienter.
Louise Janholm Kristensen

Louise blev advokat i september 2024, men hendes vej til den juridiske verden var langt fra forudbestemt.

“Jeg søgte også ind på spansk samtidig med jura. Spansk var min anden prioritet, så det var ikke fordi, jeg var fastbesluttet på at læse jura,” fortæller Louise. Det var først efter et åbent hus-arrangement på KU, at Louise besluttede sig for jura – et valg, hun i dag er glad for.

Louise begyndte i LES som fuldmægtig i afdelingen for fast ejendom. Hun beskriver overgangen til rollen som advokat som en glidende proces.

“Jeg har løbende fået og taget mere ansvar, så det føles naturligt at tage skridtet fra fuldmægtig til advokat,” forklarer hun. “Det er rart, at overgangen ikke har været for brat – jeg er blevet klædt godt på undervejs.”

I dag arbejder Louise som advokat i Fast Ejendom. Her rådgiver hun blandt andet klienter om lejekontrakter, erhvervshandler og hævdsager. For Louise handler jobbet om meget mere end paragraffer – det handler om at hjælpe andre.

“Jeg har altid haft jobs, hvor jeg skulle hjælpe andre i en eller anden form, så jeg er rigtig glad for at være endt i LES som juridisk rådgiver og på den måde kunne hjælpe folk og virksomheder,” fortæller Louise. 

Jeg kan godt lide, at vi holder det jordnært – både i vores arbejde med klienter og i vores omgangstone på kontoret.
Louise Janholm Kristensen
Advokat

Hos LES sætter Louise pris på en arbejdsplads, hvor både fagligheden og fællesskabet bliver prioriteret og florerer. 

“Jeg starter oftest dagen med en kop kaffe med min skønne kontormakker,” fortæller hun. Dagen byder typisk på en blanding af møder, mailkorrespondance og sparring med kollegaer. 

“Jeg kan godt lide at gå rundt til folk for at tale sager igennem – det giver et godt samarbejde,” siger Louise. Hun fremhæver også den stærke kollegiale kultur i afdelingen: “Vi bruger hinanden meget til sparring og hjælper hinanden på kryds og tværs.”

For Louise er det især kulturen i LES, der gør arbejdet særligt. 

“Jeg kan godt lide, at vi holder det jordnært – både i vores arbejde med klienter og i vores omgangstone på kontoret. Vi har en flad struktur, hvor jeg kan sludre med alle,” forklarer hun.

Om Louise

  • Advokat, 2024
  • Begyndte i LES i august 2022
  • Cand.jur., Københavns Universitet, 2021

Advokat i LES

At være advokat i LES er mere end et arbejde – det er en mulighed for at gøre en forskel for vores klienter og skabe varig værdi for dem gennem kompetent rådgivning.

Mød en af vores medarbejdere

Kenneth Birkelund Laursen

Mød Kenneth

advokat
Kenneth er advokat i Insolvens, hvor han sætter pris på de alsidige opgaver, som insolvensområdet byder på.
Læs mere

Mød Camilla

advokat
Camilla havde ikke forestillet sig, at hun skulle arbejde med M&A, men i dag kan hun ikke se sig selv arbejde med andet.
Læs mere

Mød Thomas

advokatfuldmægtig
Med interesse for både mennesker og paragraffer har Thomas specialiseret sig i insolvens. Et speciale, der giver plads til både juridisk nørderi og praktisk problemløsning.
Læs mere

Mød Malou

stud.jur.
Malou har altid været draget af juraens verden, og som stud.jur. i Bank & Finans har hun god mulighed for at fordybe sig i komplekse juridiske spørgsmål.
Læs mere

Mød Cecilie

stud.jur.
Det, der begyndte med HR-drømme i Paris, har ført Cecilie til ansættelsesret i LES, hvor hun i dag arbejder som stud.jur.
Læs mere

Mød Laura

digital marketingkonsulent
Det lå ikke umiddelbart i kortene, at Laura skulle arbejde med digital markedsføring i advokatbranchen, men lysten til at arbejde mere holistisk med markedsføring førte hende til LES.
Læs mere

Mød Kira

HR-chef, CHRO
Med blik for både mennesker og forretning sætter Kira som ny HR-chef hos Lund Elmer Sandager fokus på relationer, trivsel og en bæredygtig arbejdskultur.
Læs mere

Mød Isabella

advokatfuldmægtig
Fra juridisk assistent til advokatfuldmægtig. For Isabella har vejen til juraen ikke været helt traditionel. Men netop erfaringerne undervejs har givet hende et stærkt fundament for den karriere, hun nu fortsætter i LES.
Læs mere

Mød Maria

stud.jur.
En opgave i 10. klasse om det at være advokat blev starten på Marias spirende interesse for jura. Interessen fulgte hende gennem gymnasiet, som skiinstruktør i Østrig og et par semestre på HA, inden hun besluttede sig for at følge den vej, hun egentlig havde haft i tankerne i flere år.
Læs mere