Lund Elmer Sandager anerkendt i Chambers Europe 2026 inden for rekonstruktion og insolvens
Chambers Europe vurderer hvert år førende advokatfirmaer på baggrund af klientfeedback og deres arbejde med betydningsfulde sager.
Chambers fremhæver vores arbejde inden for insolvens og rekonstruktion, herunder vores rådgivning af kreditorer i konkursbehandlinger. Vi bliver også løbende udpeget som kurator og rekonstruktør i konkursboer og hjælper med virksomhedsomstruktureringer og kreditorordninger.
Ifølge Chambers er vores team kendt for en effektiv og samarbejdsorienteret tilgang samt for advokater med solid erfaring og mange års specialviden inden for insolvens.
Partner Pernille Bigaard er rangeret som Senior Statesperson inden for insolvens og rekonstruktion. Hun anerkendes for sin store erfaring med komplekse og profilerede insolvenssager, herunder konkursbehandlinger ved domstolene og rekonstruktioner. Chambers fremhæver også Pernilles stærke forhandlingsevner og hendes praktiske og samarbejdsorienterede tilgang. Derudover er Pernille fast medhjælper i Sø- og Handelsretten.
Partner Christian B. Elmer, leder af vores afdeling af Insolvens og Rekonstruktion, er ligeledes rangeret. Christian rådgiver virksomheder og finansielle institutioner, herunder kreditorer, og bliver ofte udpeget som kurator og rekonstruktør i konkursbehandlinger. Derudover fungerer han som fast medhjælper ved skifteretten. Han anerkendes for sin servicemindede og pragmatiske tilgang med fokus på at finde gode og brugbare løsninger for klienterne.
Vi sætter stor pris på anerkendelsen og den fortsatte tillid fra vores klienter og samarbejdspartnere.