Lund Elmer Sandager rådgiver ejerne af CodeSealer i forbindelse med salget til Promon

Den 12. august 2026 offentliggjorde Promon, en norsk virksomhed inden for appbeskyttelse og softwaresikkerhed, at virksomheden havde gennemført købet af CodeSealer. Promon er ejet af et konsortium med GRO Capital i spidsen.

CodeSealer har udviklet en unik sikkerhedsløsning, der beskytter brugergrænsefladen i webapplikationer, end-to-end, og modvirker såkaldte Man-in-the-Middle- og Man-in-the-Browser-angreb. CodeSealers teknologi videreføres under navnet Promon Shield for Web™ og betyder, at Promons sikkerhedsløsninger fremover også omfatter webapplikationer og de bagvedliggende API'er – ud over mobil- og desktopapplikationer.

Lund Elmer Sandager rådgav ejerne af CodeSealer i forbindelse med transaktionen.

Lund Elmer Sandagers M&A-team blev ledet af partner Jacob Roesen og bestod af advokat Camilla Martinsen og advokatfuldmægtig August Ikov