Ny Højesteretskendelse om vidneudelukkelse af rådgivere

Lund Elmer Sandager repræsenterer en sælger af en fast ejendom i en retssag, hvor der i forbindelse med sagen blev fremsat begæring om vidneforklaring af den juridiske rådgiver, der berigtigede ejendomshandlen. Den juridiske rådgiver havde ikke bestalling som advokat, men var partner og indehaver i et advokatfirma. Sagens omdrejningspunkt var således, hvorvidt den juridiske rådgiver var omfattet af retsplejelovens vidnefritagelsesregler, og dermed udelukket fra at afgive forklaring.
Nyhed

Sagen

Retssagen, der fortsat verserer ved Østre Landsret, angår en tvist vedrørende et servitutbehæftet areal, og denne servituts potentielle værdiforringelse af ejendommen. Ejendomshandlen blev berigtiget af en juridisk rådgiver, der ikke havde bestalling som advokat, men der imidlertid var partner og medejer af et advokatfirma.

I forbindelse med ankesagen indkaldte Lund Elmer Sandager den juridiske rådgiver til at afgive vidneforklaring for sagen i Østre Landsret, da det var oplyst, at der tidligere var givet oplysninger om rådgivningen og betydningen af servitutten inden, at ejendomshandlen blev endelig godkendt af rådgiveren. Dette protesterede køberne af ejendommen imidlertid imod, idet disse var af den opfattelse, at den juridiske rådgiver var omfattet af retsplejelovens regler om vidnefritagelse.

Lund Elmer Sandager gjorde på vegne af sælgerne gældende, at den juridiske rådgiver ikke er vidnefritaget – dels fordi vedkommende ikke har bestalling som advokat, og dels fordi vedkommende ikke er en advokats medhjælper, da vedkommende er partner.  

Landsretten traf herefter afgørelse den 24. november 2020 der fastslog, at købernes protest ikke kunne tages til følge. Der blev givet tilladelse af Procesbevillingsnævnet til, at kendelsen blev indbragt for Højesteret. Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelse.

Højesterets kendelse

Af Højesterets kendelse fremgår det bl.a., at den juridiske rådgiver ikke udtrykkeligt er omfattet af personkredsen i retsplejelovens § 170, stk. 1. Højesteret fandt, at den juridiske rådgiver var omfattet af reglerne om tavshedspligt i medfør af retsplejelovens § 129 og straffelovens § 152, men at der imidlertid ikke var grundlag for at fortolke reglerne om vidnefritagelse udvidende og lade dem finde anvendelse på den juridiske rådgiver.

Højesteret slog fast, at retsplejelovens § 170, stk. 1, er en undtagelse til hovedreglen om vidnepligt i dansk ret, og at retten efter ordlyden i retsplejelovens § 170, stk. 3, har mulighed for at bestemme, at forklaring ikke skal afgives om forhold, hvorom pågældende måtte havde tavshedspligt efter loven, og hvis hemmeligholdelse har væsentlig betydning. Dette i fuld overensstemmelse med hidtidig litteratur og praksis.

Højesteret lagde ligesom landsretten til grund, at den juridiske rådgiver ikke har virket som medhjælper for en advokat i forbindelse med sit virke, og at pågældende følgelig ikke er omfattet af vidneudelukkelsesgrunden i retsplejelovens § 170, stk. 4.

Lund Elmer Sandagers kommentarer

Udgangspunktet i dansk ret er, at alle har vidnepligt, jf. retsplejelovens § 168, stk. 1. I medfør af retsplejelovens § 170, stk. 1, er advokater i visse tilfælde fritaget fra at afgive vidneforklaring i retten. Det samme gælder advokaters medhjælpere, jf. retsplejelovens § 170, stk. 4.

Da den juridiske rådgiver ikke havde bestalling som advokat, men dog var partner i et advokatfirma, og da vedkommende samtidig ikke agerede som en advokats medhjælper, er vedkommende ikke omfattet af vidnefritagelsesreglerne. Reglerne om vidnefritagelse kan endvidere ikke fortolkes udvidende, hvilket også ville være i strid med dansk rets udgangspunkt om, at alle har pligt til at afgive forklaring for retten. Højesteret tog imidlertid ikke stilling til rækkevidden af den juridiske rådgivers tavshedspligt, da dette ikke var genstand for landsrettens kendelse.

I forbindelse med ændringen i retsplejelovens regler om, at et advokatfirma kan ejes af højest 10 % ikke-advokater, blev der ikke ændret i vidnefritagelsesreglerne. Det er derfor en både spændende og vigtigt afgørelse for alle på danske advokatkontorer. Særligt for de partnere, der ikke har bestalling som advokat, herunder cand.merc.(jur.)’er mv.

Sagen blev varetaget af erhvervsjuridisk rådgiver Christopher Mortensen samt partner, advokat (H) Morten Schwartz Nielsen.

Hvis du har spørgsmål til afgørelsen eller andre spørgsmål i forbindelse med reglerne om vidnepligt og -fritagelse, er du velkommen til at kontakte Christopher Mortensen på cmo@les.dk eller telefon +45 33 300 266, eller partner, advokat Morten Schwartz Nielsen på msn@les.dk.