Din partner i en kompleks verden af forordninger og direktiver
Hos os finder du et erfarent team af anerkendte advokater med dyb indsigt i både danske og EU-retlige forhold inden for konkurrenceretten. Vi arbejder proaktivt og målrettet for at forebygge problemer – altid med udgangspunkt i en grundig forståelse af din forretning og forordninger og direktiver.
Vi har en stærk portefølje af internationale klienter, særligt inden for life science- og medtech-sektoren, hvor vi rådgiver om de EU-retlige og danske regler, herunder om alt fra konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling til parallelimport, statsstøtteregler, internationale handelsspørgsmål, offentlige udbud og EU-udbud. Vores erfaring med disse regulerede og innovationstunge industrier betyder, at vi forstår de unikke udfordringer og muligheder, som virksomheder i disse sektorer møder.
Vores erfarne specialister holder sig altid på forkant med de nyeste trends og retsafgørelser i EU, og vi opdaterer vores klienter, når det er relevant, så de også er et skridt foran.
EU-direktiver er ikke en stopklods
Vi kombinerer erfaring med kreativitet. Med vores indgående forståelse af EU-direktiver samt myndigheders praksis og tilgang kan vi skabe konstruktive dialoger og finde løsninger, der forebygger konflikter. Når det kræves, står vi dog klar til at kæmpe for din sag – uanset om det handler om hindrende EU-direktiver, konkurrenters urimelige metoder, myndigheders fejltolkninger eller en sag for Klagenævnet for Udbud.
Du kan blandt andet få hjælp til:
- Konkurrencebegrænsende aftaler, fx forhandler- og leverandøraftaler
- Markedsafgrænsninger og lovlige rammer for konkurrence
- EU-gruppefritagelsesforordninger og danske særregler
- Joint ventures, fusioner, frasalg og virksomhedskøb
- Moms, told og diskriminerende afgifter
- Parallelimport og -eksport
- Den frie etableringsret og varernes bevægelighed
- Fortolkning og anvendelse af EU-direktiver og -forordninger
- EU-udbudsregler og TED-udbud
- Sager ved Klagenævnet for Udbud
- SKI-udbud og de offentlige udbudsregler
Hos os er du i trygge hænder – uanset om du søger sparring, analyse eller konkret rådgivning. Vi gør komplekse regler og EU-reguleringer overskuelige og finder løsninger, der gør en forskel for din forretning. Kontakt én af vores specialister for en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.