Blockchain og kryptoaktiver
Blockchain og andre distributed ledger-teknologier bliver stadig mere udbredte, da de har vist sig at have mange anvendelsesområder og være værdiskabende på en lang række områder, hvor de kan løse vigtige problemstillinger. Det gælder lige fra kryptovaluta til non-fungible tokens (NFT’er) og smart contracts, der på forskellige måder sikrer rettigheder og værdier.
Kryptoområdet er under konstant udvikling og åbner for et væld af muligheder – ikke mindst for finansielle aktører. Der kan samtidig være store risici forbundet med kryptoaktiver og blockchain, der er teknologiprægede og komplicerede.
Uanset hvilket formål du ønsker at bruge kryptoteknologierne til, kan Lund Elmer Sandagers specialister indenfor bank- og finansieringsret hjælpe dig med at sikre succesfuld udnyttelse af de muligheder, teknologierne giver ved en effektiv identificering og håndtering af tekniske og juridiske risici.
Vi tilbyder kompromisløs rådgivning til både købere, sælgere og udstedere af kryptoaktiver i alle facetter af en transaktion. Det gælder både i kommercialiseringsprocessen, herunder med indhentelse af licenser, konsultationer med myndigheder og med at få kryptoaktiver optaget til handel, i transaktioner med køb, salg og formidling af kryptoaktiver, og i forbrugerbeskyttelsessager, hvis du har købt kryptoaktiver under svigagtige forhold.
Vi tilbyder også rådgivning til de virksomheder, der faciliterer handlerne, som fx handelsplatforme eller stille infrastruktur til rådighed for industrien.
Reguleringen om kryptoaktiver og blockchain er stadig under udvikling. Det er derfor afgørende at have en rådgiver, der altid er opdateret om det seneste nye regulering og praksis. Hos Lund Elmer Sandager følger vi udviklingen tæt og holder vores klienter opdateret om nye love og regler, og den betydning de har for vores klienters forretningsmodel og interesser.