Markedsmisbrug
Markedsmisbrugsforordningen (MAR) har til formål at styrke gennemsigtigheden, markedsintegriteten og investorbeskyttelsen på de finansielle markeder. MAR finder anvendelse bredt og forpligter både investorer, ledende medarbejdere, værdipapirhandlede og udstedere mht. finansielle instrumenter, der er optaget til handel på regulerede marked, multilaterale handelsfaciliteter (MHF) og organiserede handelsfaciliteter (OHF).
En overtrædelse af MAR kan koste dyrt i form af bøder og i værste tilfælde kan den kategoriseres som økonomisk kriminalitet med en personlig straf til følge. Det kan derfor betale sig at opstille procedurer, der sikrer, at der ikke opstår utilsigtede lovovertrædelser i din virksomheder.
Reglerne om markedsmisbrug regulerer fx ulovlig videregivelse af intern viden, hvilket udmønter sig i, at ledende medarbejdere og nærtstående i virksomheder, der har finansielle instrumenter optaget til handel på et kapitalmarked, har en indberetningspligt overfor myndighederne. Dels regulerer reglerne intern viden, så markedsmisbrug undgås. Det betyder, at virksomheder med finansielle instrumenter optaget til handel på et kapitalmarked, skal have interne regler om handler og holde insiderlister, der kan forlanges indsendt til myndighederne.
Lund Elmer Sandagers specialister indenfor bank- og finansieringsret er altid opdaterede om de seneste nye forordninger, love, vejledninger og afgørelser, der relaterer sig til MAR. Vi kan hjælpe dig med at få styr på dokumenterne, og med at få et overblik over, hvornår de skal indsendes til myndighederne.
Står du som aktør på et finansielt marked overfor at foretage en handel, er det altid en god ide at få professionel rådgivning, der kan hjælpe dig med at forstå og overholde reglerne om markedsmisbrug, så du undgår unødvendige sanktioner.