Børsnoteringer
Overvejer du at børsnotere en virksomhed, en fond, eller et andet finansielt instrument? De børsretlige regler skal sikre gennemsigtighed og åbenhed, som er forudsætninger for velfungerende kapitalmarkeder. Det forpligter virksomheder med børsnoterede finansielle instrumenter til at overholde en række børsretlige spilleregler.
Hvorfor foretage en børsnotering?
Der kan være mange grunde til at foretage en børsnotering. Børsnoteringer kan både være et middel at fremskaffe finansiering, ligesom børsnoteringer kan foretages som led i investeringsfondes exit-strategier. Moderne teknologi har skabt nye muligheder på kapitalmarkedet, f.eks. i form af algoritmisk handel, og der kan være mange fordele at opnå for de udstedere, der udnytter muligheder.
Det kræver dog grundig og erfaren rådgivning at blive klædt på til kapitalmarkeder. Vores specialister kan bl.a. rådgive dig om:
- Overtagelsestilbud og fusioner
- Børsnoteringer
- Overholdelse af myndighedskrav
- Due diligence
- Prospektudarbejdelse
- Emissioner og udstedelser
- God selskabsledelse
- Aktionærforhold og ledelsesforhold
- Regulatoriske forhold
Vores specialister rådgiver både almindelige virksomheder og finansielle virksomheder, herunder pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde mv., der ønsker at få deres finansielle instrumenter, fx aktier og obligationer, optaget til handel på et kapitalmarked.
Vores rådgivning omfatter blandt andet generel rådgivning om kapitalmarkeder, udstedelse af aktier og obligationer, udarbejdelse prospekt samt selskabsretlige forhold.
Vi tilbyder ligeledes rådgivning til virksomheder, der faciliterer handel på kapitalmarkedspladser, herunder regulerede markeder, multilaterale handelsfaciliteter (MHF) og organiserede handelsfaciliteter (OHF).
Den børsretlige regulering bliver stadig mere teknisk, og operatører af kapitalmarkedspladser har et stort ansvar for at sikre et velfungerende handelssystem med hensyn til bl.a. ordreafvikling, clearing, netting, kontoføring, dataindberetning, sikkerhed, nødsystemer m.v. Lovgivning påkræver, at operatører af kapitalmarkedspladser har passende systemer, procedurer og ordninger til at sikre markedspladsens handelssystemer.
Hos Lund Elmer Sandager kan vi bl.a. hjælpe dig med at identificere risikoområder ved din handelsplatform og udarbejde politikker til at håndtere risiciene og med at koncipere databehandlings- og outsourcingaftaler.
Kontakt os for en uforpligtende snak om din situation og muligheder.