Legal 500 anerkender Lund Elmer Sandager i 2024-rankings

Hos LES er vi stolte over, at det prestigefyldte rangeringsinstitut, The Legal 500, endnu engang har fremhævet LES i flere fagområder i 2024-rankings.
Nyhed

GDPR

Vi er glade for, at Legal 500 endnu engang placerer LES' GDPR-team højt i dette års rankings. LES’ team er ledet af partner Torsten Hylleberg, der anerkendes for sin 'exceptionelle ekspertise og specialisering inden for GDPR-feltet'.

Vores klienter udtaler bl.a.: ’Teamet holder sig på forkant med GDPR-udviklingen. Klienter kan forvente, at teamet er velinformeret om de nyeste juridiske retningslinjer og best practice, hvilket sikrer, at klienterne er et skridt foran compliance-udfordringer’ og 'En af de unikke kvaliteter ved teamet er deres engagement i skræddersyede GDPR-løsninger til hver klient. LES’ team forstår, at GDPR-overholdelse varierer på tværs af brancher og organisationer og giver derfor skræddersyet vejledning i overensstemmelse hermed.'

Corporate Commercial og M&A

Vores M&A-team, hvor partner Jacob Roesen fremhæves, bliver også anerkendt i de nye rankings. Legal 500 anbefaler teamet baseret på anbefalinger fra klienter såsom 'Hands-on, stor partnerinddragelse og tilgængelighed, pragmatisk forretningsmæssig tilgang.' og 'Jacob Roesens problemløsningsevner er exceptionelle. Han kender M&A ind og ud, og han er god til mennesker'.

Partner Nicolai Fløe Jørgensen og advokat Camilla Ikast Jessen bliver også rost af vores klienter for deres erhvervsmæssige indsigt og juridiske rådgivning inden for M&A og selskabsret.

Ansættelses- og arbejdsret

Vores team for ansættelsesret bliver også anerkendt med flotte udtalelser i de nye rankings. Legal 500 anbefaler Partner Michael Møller Nielsen for sin ekspertise inden for overenskomstaftaler med fagforeninger. Associeret partner Julie Flindt Rasmussen bliver også fremhævet som førende på området.

Anbefalinger fra vores klienter inkluderer bl.a.: 'De er ekstremt professionelle, men samtidig ved de, hvordan de skal forholde sig til klienter og opbygge en stærkt professionel relation' og 'Julie Flindt Rasmussen og Michael Møller Nielsen er altid klar til at hjælpe. De er begge meget lette at tale med og ivrige efter at hjælpe.'

Insolvens

Vores insolvensteam bliver i de nye rankings anerkendt for at håndtere insolvensproblemer, omstruktureringer, kreditorordninger og retssager, både inden for det private og kommercielle område på vegne af en bred vifte af virksomhedsklienter og kreditorer. Christian B. Elmer anbefales personligt. Anbefalinger fra klienter inkluderer bl.a.: 'Høje professionelle standarder med effektive arbejdsrutiner' og 'De er nemme at arbejde med, ligetil og praktiske i deres tilgang til at løse komplekse juridiske problemer.'

Proces

Vores Retssager og Voldgift-team bliver også anerkendt inden for kategorien proces, som dækker hele spektret af kommercielle tvister fra gruppesøgsmål og ansvarssager til specialiserede tvister relateret til komplekse finansielle forhold og inkasso. Partner Morten Schwartz Nielsen bliver fremhævet som en ’nøgleperson for komplekse tvister i finanssektoren, som går på tværs af landegrænser.'

Klientanbefalinger inkluderer bl.a. 'Morten Schwartz Nielsen er meget kompetent, hurtig og logisk tænkende og fremragende i retssalen. Hans team med Kristian Buus-Nielsen og Kasper S. R. Andersen er fantastiske.' og 'Teamet har en stor evne til at opstille en strategi for processen og håndtere implementeringen af denne strategi. Vi finder stor komfort og sikkerhed i deres tilgang, som altid fører til fremragende resultater.'

LES’ kommentar

I LES er vi stolte af årets Legal 500-rangeringer og beærede over at modtage så generøse anbefalinger fra vores klienter. Disse anerkendelser afspejler ikke kun vores resultater det seneste år, men også vores vedvarende engagement og fokus på vores klienter og juridisk ekspertise på tværs af vores specialer.

Læs mere om dette års rankings og alle LES’ klientanbefalinger på Legal 500's hjemmeside.