Lund Elmer Sandager rådgiver Presto Denmark i forbindelse med opkøbet af Hjerte112 A/S

Vores M&A-team har rådgivet Presto Denmark i købet af Hjerte112 A/S. Opkøbet styrker Prestos position i Danmark og understøtter virksomhedens vækststrategi.

Hjerte112 A/S blev grundlagt i 2013 og er kendt for sin ekspertise inden for hjertestartere, førstehjælpstræning og brandsikring. Presto styrker sit serviceudbud og udvider sin markedsrækkevidde ved at integrere Hjerte112’s produkter og specialviden, hvilket giver kunderne mere omfattende sikkerhedsløsninger.

Opkøbet er en del af Prestos vækststrategi, der kombinerer organisk ekspansion med strategiske opkøb. Mark Nilsson, CEO for Presto Denmark, understreger vigtigheden af denne udvikling og udtaler, at opkøbet af Hjerte112 styrker deres position i Danmark og understøtter deres vækstrejse inden for brandsikring, førstehjælp og uddannelse.

Lund Elmer Sandagers M&A-team, som blev ledet af partner Jacob Roesen, inkluderede advokatfuldmægtig Camilla Martinsen og advokatfuldmægtig Daniel Benjamin Pedersen, som rådgav Presto i forbindelse med transaktionen.