Lund Elmer Sandager rådgiver ejerne af CTS Express-gruppen ved salg til Jetpack Group AB
Børsnoterede Jetpack Group AB har base i Stockholm og er førende inden for prioriterede dør til dør-leverancer. Jetpack Group er repræsenteret på mere end 150 lokationer, hovedsageligt i Nordeuropa, og har pt. tre danske afdelinger i Kastrup, Glostrup og Kolding. CTS Express er en førende dansk logistikvirksomhed med et stærk europæisk netværk. CTS Express har kontorer i lufthavnene i Kastrup og Billund.
Med opkøbet styrker Jetpack sin position i Danmark og Norden og tilføjer CTS Express’ ekspertise inden for specialiseret logistik. Transaktionen omfatter CTS Express Holding ApS samt datterselskaberne CTS Distribution ApS, CTS Express ApS og CTS Express Jylland ApS.
Sebastian Rungby stod i spidsen for Lund Elmer Sandagers M&A-team, som rådgav CTS Express-gruppen og ejerne heraf i processen.
Deal link: