Lund Elmer Sandager rådgiver SERWIZ i købet af ALLIANCE+
SERWIZ er en dansk facility management-virksomhed, der blandt andet tilbyder rengøring og kantinedrift. SERWIZ har rødder tilbage til 1997 og tæller mere end 600 medarbejdere og havde sidste år en omsætning på 373 mio. kroner.
ALLIANCE+ leverer facility-løsninger i hele Norden til nogle af de største virksomheder såvel som detailkæder, butikker, hoteller og den offentlige sektor.
Med opkøbet beskæftiger den nye koncern mere end 2400 medarbejdere i Danmark, og SERWIZ A/S bliver nu en væsentlig aktør på det danske facility management-marked med en omsætning, der nærmer sig én mia. kroner.
Lund Elmer Sandagers team bestod af partner Nicolai Fløe Jørgensen, advokat Julie Flindt Rasmussen, advokat Denise Gosch og advokatfuldmægtig Camilla Ikast Jessen.
Handlen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.
Læs SERWIZ’ pressemeddelelse her.