Pedram Moghaddam tiltræder som partner i Lund Elmer Sandager

I Lund Elmer Sandager styrker vi endnu engang partnerkredsen med højt specialiserede kompetencer, som denne gang er inden for entrepriseret og udbud. Pedram Moghaddam kommer fra Lundgrens og tiltræder som partner i Lund Elmer Sandager senest den 1. marts 2025.
News

Pedram er en erfaren specialist inden for bygge- og anlægsbranchen og har mere end 18 års erfaring med entrepriseret, udbud og konfliktløsning. Han har ført adskillige rets- og voldgiftssager og har haft ansvar for store byggeprojekter både på bygherre- og entreprenørsiden. Pedram har opbygget et solidt netværk og en stærk kundeportefølje, der blandt andet inkluderer offentlige og private bygherrer samt danske og udenlandske entreprenører.

”Jeg ser et stort potentiale i LES, hvor jeg glæder mig til at bidrage til at videreudvikle entrepriseforretningen sammen med kommende kollegaer. LES er kendt for at være en ambitiøs og værdidrevet organisation med fokus på faglighed og ordentlige menneskelige værdier, og det harmonerer perfekt med mine egne principper,” udtaler Pedram. 

Direktør Peter Mejlby glæder sig over at få en partner tilknyttet, som er entreprisespecialist: ”Med Pedrams ekspertise styrker vi markant vores position inden for entrepriseret. Vi har allerede udvidet området i år med stærke kompetencer, og med Pedram ombord er vi nu i stand til at være med i endnu mere komplekse og omfattende entreprisesager. Hans værdier, erfaring og netværk gør ham til en ideel tilføjelse til vores team,” udtrykker Peter.

Pedram er desuden certificeret voldgiftsdommer og er aktiv i forskellige entrepriseretlige netværk. Han er anerkendt for sin grundighed, analytiske og pragmatiske tilgang til løsning af tvister og sin evne til at opbygge tillidsfulde relationer med både klienter og kollegaer.

I Lund Elmer Sandager glæder vi os til at byde varmt velkommen til Pedram. 

Kontakt

Direktør Peter Mejlby

pme@les.dk 

+ 45 27276158

Pedram Moghaddam

+45 60733114