Lovforslag om ændring af lov om forsikringsformidling er nu blevet fremsat

Lovforslaget, der ændrer lov om forsikringsformidling og lov om finansiel virksomhed mv., blev som ventet fremsat i Folketinget den 27. februar 2019. Lund Elmer Sandager har fulgt lovforslagets gang tæt og vi highlighter i denne artikel de vigtigste ændringer til både forsikringsformidlingsloven og lov om finansiel virksomhed.
News

Nu bliver pengeinstitutter udtrykkeligt omfattet af forsikringsformidlingsloven

Da lov om forsikringsformidling trådte i kraft den 1. oktober 2018, var det tvivlsomt om pengeinstitutter, der tilbyder forsikring som en ”accessorisk ydelse” til deres øvrige produkter, er omfattet af loven.

Det nye lovforslag fjerner denne usikkerhed. Med lovforslaget ændres definitionen af en forsikringsformidler, hvilket vil medføre, at pengeinstitutter og investeringsselskaber, der mod aflønning indleder eller udøver forsikringsformidling, fremover skal betragtes som forsikringsformidlere – og altså ikke blot som accessoriske forsikringsformidlere.

Lovforslaget – hvis det vedtages – har derfor også som konsekvens, at pengeinstitutter og investeringsselskaber, der udøver forsikringsformidling, bliver omfattet af forsikringsformidlingslovens krav om registrering og indhentelse af tilladelse hos Finanstilsynet, om opfyldelse af kompetencekrav mv. Det gælder også selvom forsikringsformidling alene er et supplement til kreditinstituttets eller investeringsselskabets øvrige ydelser og produkter. I bemærkningerne til lovforslaget er pengeinstitutters formidling af ”låneforsikring” (som dækker risikoen ved, at forsikringstager ikke kan betale ydelserne på sit lån) og rejseforsikring, der er tilknyttet et kreditkort fra kreditinstituttet udtrykkeligt nævnt som eksempler på, hvornår pengeinstitutter er omfattet af loven.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil de nye regler træde i kraft den 1. juli 2019. Lund Elmer Sandager følger den videre behandling af lovforslaget tæt.

Identifikation af nøglepersoner i pengeinstitutter og styrket beskyttelse af whistleblowere

Lovforslaget indeholder også forslag om ændringer til lov om finansiel virksomhed, der har betydning for pengeinstitutter.

Lovforslaget indeholder bl.a. et forslag om, at alle pengeinstitutter som led i deres virksomhedsstyring skal identificere ”nøglepersoner”. Nøglepersoner er ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, og ansatte, der er ansvarlige for en eller flere nøglefunktioner. Det kan f.eks. være en medarbejder, der træffer, eller medvirker til at træffe, beslutninger af forretningsmæssig eller strategisk karakter, der har en væsentlig betydning for pengeinstituttets drift, eller en medarbejder, der er ansvarlig for pengeinstituttets compliance eller hvidvaskforebyggelse. Efter lovforslaget skal nøglepersoner være omfattet af egnet- og hæderlighedskravene (”fit & proper”) i lov om finansiel virksomhed. Hvis lovforslaget vedtages, skal personer, som allerede varetager nøglefunktioner, dog ikke egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet for at kunne fortsætte i deres stillinger.

Krav vedrørende nøglepersoner har hidtil kun været gældende for de pengeinstitutter, der er kategoriseret som ”systemisk vigtige finansielle institutter” (de såkaldte SIFI’er og G-SIFI’er) og med lovforslaget tilstræbes der således en udvidelse af kredsen af pengeinstitutter, der fremadrettet skal efterleve disse krav.

Styrket beskyttelse af whistleblowere

Endelig indeholder lovforslaget to forslag, der skal styrke beskyttelsen af whistleblowere.

For det første foreslås det, at virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, skal kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på henvendelser, der er kommet via virksomhedens whistleblowerordning.

Og for det andet foreslås det, at udvide beskyttelsen af whistleblowere til også at omfatte tidligere medarbejdere, der måtte indberette en virksomheds eller en persons overtrædelse eller potentielle overtrædelse af hvidvasklovgivningen til tilsynsmyndighederne eller via virksomhedens whistleblowerordning.

Lund Elmer Sandagers kommentar

Hvis lovforslaget vedtages (og det tror vi bestemt, at det gør), vil det betyde, at større antal pengeinstitutter nu skal tage stilling til, hvordan de fremover vil indrette deres forretningsgange f.eks. i forbindelse med formidling af forsikringer, som ikke længere vil være undtaget fra reglerne. Og en større kreds af pengeinstitutter skal til at identificere deres nøglepersoner og nøglefunktioner og skal sikre, at disse medarbejdere (i hvert fald fremadrettet) opfylder egnet- og hæderlighedskravene i lov om finansiel virksomhed.

Har du spørgsmål til lovforslaget er du velkommen til at kontakte Lund Elmer Sandagers team for finansiel regulering, herunder partner, advokat Claus Spangenberg på csp@les.dk, partner, advokat Linea Conforti på lc@les.dk eller advokatfuldmægtig Anders Linde Reislev på alr@les.dk.