Lund Elmer Sandager rådgiver ProfilService A/S i salget af aktiemajoriteten til Den Sociale Kapitalfond Invest
ProfilService A/S er førende indenfor miljøbevidst kvalitetsrengøring og vinduespolering til både den private og offentlige sektor. ProfilService ser Den Sociale Kapitalfond Invest som det helt rigtige match til fortsat at styrke virksomhedens markedsposition, da både social bæredygtighed og ansvarlighed er i højsædet hos begge parter.
Medejer og administrerende direktør Steen Meedom glæder sig over samarbejdet med Den Sociale Kapitalfond Invest og fremhæver flere stærke synergier og fælles fokusområder som værende af stor betydning for det fremtidige samarbejde og videreudvikling af virksomheden.
Steen Meedom fremhæver derudover, at Den Sociale Kapitalfond Invest har tilsvarende måde at drive virksomhed på og samme værdier, hvilket anses for yderst positivt for det fremtidige samarbejde mellem ProfilService A/S og Den Sociale Kapitalfond Invest.
Lund Elmer Sandagers team, der rådgav ProfilService A/S i forbindelse med investeringen, bestod af partner Linea Conforti, partner Nicolai Fløe Jørgensen og associeret partner Sebastian Rungby.
Læs også ProfilService A/S’ pressemeddelelse om investeringen: https://profilservice.dk/pm-280121/