Spot på selskabsretlige nyheder fra Erhvervsstyrelsen

Fastsættelse af kursen ved selskabers annullering af kapitalandele

Hvis et selskab ønsker at annullere egne kapitalandele, sker det ved at gennemføre en kapitalnedsættelse ved udbetaling til aktionærerne. Ifølge Selskabslovens § 188, stk. 2 skal en eventuel overkurs i forbindelse med annulleringen fremgå af beslutningsreferatet og dermed være oplyst til kapitalejerne. Loven siger imidlertid ikke noget om, hvilken kurs selskabet skal anvende ved annulleringen, og hvordan den beregnes.

Ny melding fra Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen har tidligere udtalt, at kursen ved kapitalnedsættelsen skulle beregnes ud fra, hvad selskabet havde købt egne kapitalandele tilbage for. De tog dog ikke stilling til, hvordan selskabet skulle forholde sig, hvis de egne kapitalandele var købt tilbage af flere omgange. I forbindelse med en konkret sag har Erhvervsstyrelsen nu også taget stilling til dette spørgsmål.

Kurs ved annullering skal afspejle kurs ved køb

Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at kapitalnedsættelser, der gennemføres ved annullering af egne kapitalandele, skal afspejle den kapitalafgang, der faktisk har været fra selskabet i forbindelse med erhvervelsen af de pågældende kapitalandele.

Det vil sige, at annulleringen skal ske til den kurs, som selskabet har betalt, da det erhvervede kapitalandelene. Derfor skal hver enkel erhvervelse af kapitalandele, der annulleres, betragtes som en selvstændig kapitalnedsættelse til udbetaling.

Gennemsnitskurs ved flere end fem tilbagekøb

Erhvervsstyrelsen anerkender, at selskabsretlige transaktioner skal udføres på en praktisk måde uden unødige administrative byrder for selskabet, hvis det kan ske under hensyn til kreditorer og eventuelle minoritetskapitalejere.

Erhvervsstyrelsen udtaler således, at hvis selskabets tilbagekøb af egne kapitalandele er sket over mere end fem gange, må det anvende en gennemsnitskurs i forbindelse med kapitalnedsættelsen. Er der tale om færre end fem erhvervelser, er byrden ved at opdele kapitalnedsættelsen i de enkelte erhvervelser begrænset, og annulleringen bør ske som individuelle kapitalnedsættelser pr. erhvervelse.

Ledelseserklæring indsendes med anmeldelsen

Hvis et selskab anvender gennemsnitsmetoden, vil Erhvervsstyrelsen anmode om en erklæring fra ledelsen, hvor den bekræfter, at de egne kapitalandele er erhvervet over mere end fem gange, og at muligheden for at anvende en gennemsnitskurs er til stede. Det kan derfor være en fordel at indsende en sådan erklæring, allerede når kapitalnedsættelsen anmeldes.

Selskaber kan skadesløsholde ledelsen for ansvar

Danske selskaber har i de senere år interesseret sig mere for muligheden for at friholde ledelsen for ansvar. Det skyldes blandt andet, at ansvarsforsikringer er blevet dyrere og sværere for selskaberne at tegne.

Dansk ret tager ikke stilling til, om et selskab kan skadesløsholde sin ledelse for det erstatningsansvar, et ledelsesmedlem kan pådrage sig i kraft af sin rolle i selskabets bestyrelse eller direktion. Det har derfor været diskuteret, om det er lovligt for et selskab at påtage sig den potentielle udgift, det er at friholde sine ledelsesmedlemmer for ansvar, og om det er i selskabets interesse, hvilket er et krav ifølge Selskabsloven.

Erhvervsstyrelsen har for nylig udtalt sig om spørgsmålet i en konkret sag. Her erklærer de, at der ikke noget i dansk retspraksis, der hindrer et selskab i at skadesløsholde sin ledelse for ansvar. Det er dog et krav, at der specifikt er taget stilling til tre forhold: at skadesløsholdelsen er i selskabets interesse, at de formelle regler for beslutningen overholdes, og at den respekterer selskabets vedtægter og forpligtelser over for kreditorer og andre rettighedshavere.

Erhvervsstyrelsen siger videre, at beskyttelsen ikke må blive så omfattende, at ledelsen opnår en urimelig fordel på bekostning af selskabet. Det vil være tilfældet, hvis skadesløsholdelsen omfatter forhold, der udspringer af grov uagtsomhed, forsætlige handlinger, utilbørlige dispositioner eller strafbare forhold. Erhvervsstyrelsen mener heller ikke, at det er muligt at skadesløsholde ledelsen, hvis selskabet er den direkte skadelidte.

Endelig er det et krav, at beslutningen om skadesløsholdelse er taget på et oplyst grundlag. Det indebærer, at der som minimum er taget stilling til disse spørgsmål:

1. Er skadesløsholdelsen subsidiær til en ledelsesansvarsforsikring?
2. Har skadesløsholdelsen en tidsmæssig afgrænsning?
3. Hvilke aktiviteter er omfattet?
4. Afgrænsningen af den omfattede adfærd?
5. Afgrænsningen af de skadelidte, der er omfattet?

Hvis det er bestyrelsen, der skal skadesløsholdes, træffes beslutningen om dette af generalforsamlingen, mens bestyrelsen træffer den, hvis det er direktionen, der skal skadesløsholdes.

Lund Elmer Sandagers Corporate Commercial-afdeling hjælper flere af vores klienter med både kapitalændringer og muligheder for skadesløsholdelse. Kontakt os gerne, hvis vi også skal hjælpe jer.