ESMA identificerer potentielle risici i fonde, der er eksponeret over for gearing og likviditetsmismatch

Markedsrapporten

ESMA's markedsrapport præsenterer flere væsentlige nøgletal og grafer for markedet for EU-AIF'er. Nedenfor opsummerer vi nogle af de væsentligste nedslagspunkter i rapporten.

De overordnede tal

EU-AIF’ernes samlede nettoaktivværdi (NAV) skrumpede i 2022 med 3 % i forhold til 2021. EU-AIF’ernes samlede nettoaktivværdi udgjorde således 6,8 billioner EUR i 2022. Af alle typer fonde i EU udgjorde EU-AIF’erne 36 % ved udgangen af 2022 og bestod af følgende typer af AIF’er:

• 17 % Fund-of-funds (”FoF-fonde”)
• 16 % Ejendomsfonde
• 11 % Private equity-fonde (”PE-fonde”)
• 2 % Hedgefonde
• 51 % Andre fonde

Rapporten fastslår, at årsagerne til denne tilbagegang naturligvis er komplekse, men visse faktorer kan identificeres som væsentlige bidragydere. Blandt disse var 2022 præget af betydelig økonomisk usikkerhed som følge af Covid-19-pandemien, Brexit og andre geopolitiske spændinger verden over. Disse faktorer kan have bidraget til den øgede volatilitet, som markedet oplevede i løbet af 2022.

Derudover har de stigende rentesatser, som konsekvens af inflationen, haft særlig stor betydning for AIF’er, hvor erhvervelsen af aktiver helt eller delvist har været understøttet af gæld.

Generelle likviditetsmismatch

Den største kategori af fonde (”andre fonde”) udgjorde 6% mindre af alle EU-AIF’er i 2022 i forhold til 2021. ESMA mener, at faldet skyldes disse fondes eksponering over for fixed income-markeder, der var udsat for fald på grund af pengepolitiske opstramninger og andre globale makroforhold. Den samlede justerede gearing faldt med 4 % i 2022 og udgjorde således 123 % af NAV i 2022. På trods af det faldende gearingsniveau er der stadig tale om et højt tal.

Vedrørende gearingsniveauerne bemærker ESMA, at der er tegn på likviditetsmismatch, idet den tilgængelige likviditet for investorer ofte ikke er afstemt med likviditeten af de aktiver, som investeringsfondene ejer. Dette er især gældende for ejendomsfonde og FoF-fonde. ESMA identificerer denne uoverensstemmelse som en risiko for det overordnede marked for EU-AIF'er.

Tilbagegangen i gearingsniveauet kan, som anført, også være en konsekvens af de stigende renter.

Særligt for ejendomsfonde

Vedrørende ejendomsfonde udtaler ESMA, at strukturelle ændringer på boligmarkedet har haft en negativ indvirkning på ejendomsfondene i 2022. Disse fonde er eksponeret over for flere risici, herunder i relation til overgearing, uoverensstemmende værdiansættelser og likviditetsmismatch. Fondenes investorbase er dog stabil og består primært af professionelle investorer (der tegner 80 % af NAV), hvorunder pensionsfonde og forsikringsselskaber er de primære investorer. 57 % af ejendomsfonde er open-ended fonde, og af de 57 % open-ended ejendomsfonde tilbød 21 % af fondene en daglig indløsningsadgang i 2022.

ESMA identificerer således et likviditetsmismatch som en særlig markedsrisiko ved open-ended ejendomsfonde, og især de fonde, der har en høj indløsningsfrekvens. Likviditetsstyringsværktøjer kan forebygge potentielle likviditetsmismatch, men i slutningen af 2022 anvendte kun 16 % en lock-up-periode for deres investorer, og kun omkring 64% af ejendomsfondene anvendte en varselsperiode for indløsning af kapitalandele. Vi har i LES tidligere skrevet om de ændringer på likviditetsstyringsområdet, som står til at træde i kraft med det reviderede FAIF-direktiv, herunder indførelsen af et krav om, at der vælges et likviditetsstyringsværktøj fra en regulatorisk forudbestemt liste. Du kan læse mere om dette her.

Særligt for hedgefonde

Udover ejendomsfonde og fonde, der er gearet på baggrund af statsobligationer, finder ESMA, at hedgefonde udgør en markedsrisiko for markedet for EU-AIF’er, da de typisk anvender en høj gearingsgrad, og da de i det hele taget holder store positioner. ESMA udtaler dog, at hedgefonde ofte investerer i likvide aktiver og har store kapitalbeholdninger til at håndtere potentielle margin calls, hvilket begrænser risikoen for brandudsalg. Herudover er deres derivateksponeringer generelt bredt ud over flere modparter, hvilket begrænser risikoen for spillovers til andre finansielle institutioner på individuelt niveau.

ESMA bemærker også, at der er datahuller i deres risikovurdering, som gør det svært at måle gearingsrisikoen for hedgefonde, der bruger alle typer derivater (IR, FX, equity, kredit). På den baggrund har flere medlemsstater vedtaget foranstaltninger til at begrænse de identificerede risici. Flere medlemsstater har fx gjort brug af gearingsbegrænsninger. Det er første gang, at gearingsbegrænsninger i henhold til FAIF-direktivets (2011/61/EU) artikel 25 og de dertilhørende retningslinjer (ESMA34-32-552) har været anvendt.

Sikker fremtid

ESMA udtaler afslutningsvist, at implementeringen af retningslinjerne for anvendelsen af FAIF-direktivets artikel 25 (vedr. rapportering til lokale tilsynsmyndigheder om anvendelsen af gearing m.v.) har ført til en forbedret overvågning af EU-AIF-sektoren. Særligt har det tiltag, at de nationale tilsynsmyndighed i højere grad kan anvende datakilder fra andre regulatoriske rapporteringer samt andre oplysninger fra forvaltere af alternative investeringsfonde til at udfylde datahuller i risikovurderinger ført til, at de nationale tilsynsmyndigheder har kunne foretage mere præcise risikovurderinger inden for deres jurisdiktion.

I 2024 vil de nationale tilsynsmyndigheder fortsætte med at foretage risikovurderinger på

kvartalsbasis og mindst én gang om året rapporterer resultaterne heraf til ESMA. Hvis ESMA på baggrund af den information, de modtager, finder, at der er en risiko for den finansielle stabilitet, vil den udstede anbefalinger til de nationale tilsynsmyndigheder.

LES’ kommentar

Virksomheder bør overveje at anvende indholdet fra rapporten til at styrke deres arbejde med risiko- og likviditetsstyring. Som eksempel bør forvalterne i større grad løbende monitorere relevante nøgletal, vurdere og muligvis reducere gearing, foretage ændringer i indløsningsbestemmelser, øge transparens i rapportering til investorer eller foretage justeringer i deres forretningsmodeller.

Forvaltere bør således være parate til at træffe foranstaltninger i tide, når de eksterne begivenheder, som rapporten nævner, indtræffer. Dette kan omfatte en hurtig og fleksibel tilpasning af deres strategier og handlingsplaner for at minimere de identificerede risici og sikre en mere effektiv risikostyring og likviditetsforvaltning i mødet med uforudsete omstændigheder.