ESG-rapportering – næste skridt mod en mere bæredygtig virksomhedspraksis
Efter indførelsen af GDPR og den nye bogføringslov er ESG-rapportering blevet det næste skridt mod større gennemsigtighed og ansvarlighed i virksomheder. Med ESG bliver der stillet nye krav til virksomhederne om, at de åbent rapporterer om deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige praksis og giver en dybere indsigt i, hvordan de påvirker verden omkring dem – og omvendt.
Ny lovgivning øger ESG-krav
I Danmark bliver reglerne for ESG-rapportering over de kommende år implementeret gennem årsregnskabslovens § 99a og et større europæisk regelkompleks, der blandt andet indeholder CSRD-direktivet og European Sustainability Reporting Standards (ESRS), taksonomiforordningen samt disclosurefordningen. Det indebærer, at bæredygtighed fremover skal rapporteres af de større virksomheder med detaljerede oplysninger om strategi, risici, muligheder og ledelsens rolle.
Hvorfor skal vi tage ESG alvorligt nu?
ESG-rapportering er en vigtig del af fremtidens virksomhedspraksis, der kræver en systematisk tilgang, klar kommunikation og stærkt lederskab. Ved at tage ESG alvorligt kan virksomheder opnå mange fordele, som fx øget investorinteresse, bedre kunderelationer, større medarbejdertilfredshed og bedre adgang til kapital. Det er derfor afgørende for alle virksomheder – store som små – at begynde arbejdet med ESG nu og sikre, at de er klar og får det bedste ud af fremtidens krav.
Større gennemsigtighed og ansvarlighed
Målet med reglerne for ESG-rapportering er at få erhvervslivet til at bevæge sig mod større gennemsigtighed og mere bæredygtig virksomhedspraksis. Gennem en klar og åben ESG-rapportering kan virksomheder dokumentere, at de handler ærligt og skaber værdi for både sig selv og samfundet. Her kan ESG-standarderne hjælpe dem med at opbygge tillid og undgå greenwashing – og vise omverdenen, at de er klar til at tackle fremtidens udfordringer i forhold til bæredygtighed.
Gør det nemmere at vælge bæredygtigt
Efter indførelsen af de nye ESG-krav vil investorer og kunder i højere grad kunne stille virksomhederne til ansvar for deres miljømæssige og sociale indvirkning. De får også bedre mulighed for at sammenligne virksomheder på tværs af sektorer og på den måde vurdere, hvem der er mest bæredygtige og ansvarlige. En stærk ESG-profil vil i stigende grad blive afgørende for virksomhedens omdømme blandt deres kunder, samarbejdspartnere og interessenter, herunder også deres evne til at tiltrække og fastholde medarbejdere.
Dobbelt væsentlighedsvurdering
Arbejdet med ESG-reglerne bygger på en dobbelt væsentlighedsvurdering. Det vil sige, at virksomhederne både skal vurdere, hvordan deres aktiviteter påvirker omverdenen, og hvordan spørgsmål om bæredygtighed påvirker dem. På den ene side skal de se på, hvilken indvirkning deres aktiviteter har på miljøet, samfundet og økonomien. På den anden side skal de forstå, hvordan bæredygtighedsfaktorer som klimaændringer, ressourceknaphed eller sociale forandringer kan påvirke deres drift, resultater og langsigtede overlevelse.
Ledelsens rolle i ESG
Det bliver derfor en vigtig opgave for ledelsen at fastlægge, hvilken retning virksomheden skal bevæge sig i og bestemme virksomhedens ambitionsniveau for bæredygtighed. At gå forrest kræver mod og indebærer en risiko. Omvendt kan virksomheder, der ikke er klar til at handle hurtigt på bæredygtighed, ende med at blive efterladt i støvet af konkurrenterne.
Når mål og ambitionsniveau er fastsat, er næste skridt at kommunikere det klart og tydeligt internt. Det er vigtigt, at alle i virksomheden har en fælles forståelse for, hvad fremtidens mål for bæredygtighed er, og hvordan virksomheden vil navigere mod dem. Det gør det nemmere for medarbejderne at se, hvordan de kan bidrage til at nå målene og sikrer, at alle i virksomheden trækker i samme retning.
ESG er også relevant for SMV’er
Selvom de nye ESG-krav primært retter sig mod større virksomheder, bør små og mellemstore virksomheder, SMV'er, også tage ESG alvorligt. Årsagen er simpel: Mange SMV'er er væsentlige led i de større virksomheders forsyningskæder. Og når de store virksomheder skal indregne bæredygtigheden i alle forsyningsled i deres ESG-rapportering, kan det påvirke deres resultat, om en leverandør er mere eller mindre bæredygtig. Derfor stiller de i stigende grad krav til, at deres leverandører også har en dokumenteret ansvarlig bæredygtighedspraksis.
Alle forsyningsled tæller i ESG-regnskabet
For de SMV'er, der arbejder seriøst og systematisk med bæredygtighed, kan ESG-rapportering åbne nye muligheder. Ved at leve op til de store virksomheders ESG-kriterier og levere data om bæredygtighed, kan de sikre deres plads i forsyningskæden og undgå at blive skiftet ud til fordel for mere bæredygtige konkurrenter.
Vi ser også, at der er voksende fokus på ESG i offentlige udbud. Offentlige myndigheder lægger stadig større vægt på grønne initiativer og bæredygtige praksisser, når de vælger leverandører. Det betyder, at SMV'er med en stærk ESG-profil har en konkurrencefordel i forhold til at vinde disse kontrakter. Bankerne er ligeledes blevet mere opmærksomme på ESG i deres kreditvurderinger. Virksomheder, der kan vise, at de tager ESG alvorligt, kan typisk få bedre lånevilkår og bedre adgang til finansiering, som understøtter bæredygtig vækst og langsigtet overlevelse.
Bæredygtighed tiltrækker medarbejdere og kunder
Endelig er en god ESG-profil vigtig for virksomhedens omdømme og dermed for dens mulighed for at tiltrække medarbejdere og kunder. Især blandt de yngre generationer ønsker flere at arbejde for virksomheder, der har et stærkt socialt og miljømæssigt engagement. For SMV'er kan en tydelig ESG-strategi derfor være en afgørende faktor i at tiltrække og fastholde talent.
Samtidig er kunder i stigende grad tilbøjelige til at vælge virksomheder, der viser ansvarlighed. Ved at fokusere på ESG kan SMV'er ikke alene forbedre deres omdømme, men også udvide deres kundebase og åbne for nye markedsmuligheder. At begynde arbejdet med ESG nu er derfor en klog investering for alle virksomheder – også de små og mellemstore.
socialt og miljømæssigt engagement.
Hvornår træder de nye ESG-krav i kraft?
Den nye årsregnskabslov § 99a stiller skærpede krav til virksomhedernes ESG-rapportering og bliver implementeret over de kommende år.
2024: Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber (regnskabsklasse D), som er store virksomheder efter størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C (stor) og som har over 500 ansatte.
2025: Øvrige store virksomheder (såvel børsnoterede som ikke-børsnoterede) målt efter størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C (stor).
2026: Små og mellemstore børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) målt efter størrelsesgrænserne for regnskabsklasse B og C (mellem).
De vigtigste punkter i nye krav til ESG-rapportering
Beskrivelse af forretningsmodel og strategi
Et centralt krav i den nye lovgivning er, at virksomheder skal beskrive deres forretningsmodel og strategi med fokus på bæredygtighed. Beskrivelsen skal blandt andet svare på spørgsmål som disse:
- Modstandsdygtighed over for risici: Hvordan håndterer I risici forbundet med bæredygtighed? Det kan fx være klimarisici og forsyningskæderisici.
- Muligheder knyttet til bæredygtighed: Hvilke muligheder skaber bæredygtighed for jer? Det kan fx være nye markeder, effektiviseringer eller relationer til interessenter.
- Investerings- og finansieringsplaner: Hvad er jeres planer for investeringer og finansiering i relation til bæredygtighed?
- Eksponering for kul, olie og gas: Hvordan er I eksponeret for fossile brændstoffer og tilhørende aktiviteter?
- Hensyn til interessenter: Hvordan tager I hensyn til jeres interessenter, og hvordan påvirker I bæredygtighedsforhold?
Fastsættelse af bæredygtighedsmål og ledelsens rolle
Virksomheder skal sætte klare, tidsbestemte mål for bæredygtighedsindsatsen og rapportere om dem.
- Tidsbestemte bæredygtighedsmål: Hvilke mål har I sat jer for bæredygtighed, og hvordan vil I nå dem?
- Ledelsens og bestyrelsens rolle: Hvordan er ledelsen og bestyrelsen involveret i bæredygtighedsspørgsmål? Og hvad er deres kompetencer på området?
- Bæredygtighedspolitikker: Hvad er jeres politikker for bæredygtighed, herunder strategi for implementering?
Incitamenter og due diligence
Den nye lovgivning stiller også krav til beskrivelser af en række andre praksisser.
- Incitamentsordninger: Hvilke incitamenter for ledelse og bestyrelse er knyttet til jeres bæredygtighedsmål og due diligence-processer?
- Negative påvirkninger: Hvad er de væsentligste negative påvirkninger, jeres aktiviteter kan have på bæredygtighed, herunder drift og værdikæde?
- Bæredygtighedsrisici: Hvordan identificerer og vurderer I de vigtigste bæredygtighedsrisici?
Verifikation og revisorerklæringer
For at sikre troværdighed i ESG-rapporteringen skal processer beskrives og rapporteringen revideres.
- Indikatorer og verifikationsprocesser: Rapporten skal indeholde oplysninger om relevante indikatorer og de processer, der er udført for at verificere bæredygtighedsoplysninger.
- Revisorerklæringer: Revisorer skal afgive en erklæring om virksomhedens bæredygtighedsregnskab. Samme revisor kan afgive erklæring om både den finansielle del og bæredygtighedsdelen af regnskabet.
7 gode råd om ESG til SMV’er
- Kom i gang nu, og start, hvor indsatsen gør størst forskel.
- Lav en gap-/modenhedsanalyse, hvor I kortlægger, hvor langt I er med ESG-kravene.
- Vurder jeres påvirkning af samfundet og miljøet – og finansielle risici og muligheder.
- Lav en oversigt over de vigtigste bæredygtighedsemner og en plan for at rapportere dem.
- Identificer og engager jeres interessenter.
- Indgå partnerskaber med ligesindede og NGO'er.
- Vær ærlig og tydelig – og undgå greenwashing.