Nye regler gør drømmen om iværksætteri mere tilgængelig

Hvis vi vender hovedet mod vores nordiske naboer, har kapitalkravet for selskabsformer, der er sammenlignelige med det danske anpartsselskab, været betydelig lavere. I Sverige er det pt. ca. dkr. 16.200, i Norge ca. dkr. 18.900, i Island ca. dkr. 25.900, mens det ikke koster noget i Finland. Det høje, danske kapitalkrav er der nu lavet om på, da Folketinget den 19. december 2024 vedtog forslaget om at halvere kapitalkravet for anpartsselskaber fra dkr. 40.000 til dkr. 20.000. De nye regler trådte officielt i kraft den 1. januar 2025, dog med et vigtigt forbehold. De kan først anvendes i praksis, når Erhvervsministeriet har fastsat det endelige ikrafttrædelsestidspunkt. Dette skyldes, at de offentlige it-systermer skal opdateres, så de kan håndtere de nye regler.  

Lavere kapitalkrav baner vejen for flere iværksættere 

Formålet med lovændringen er at gennemføre de initiativer, der blev aftalt i iværksætterpakken den 21. juni 2024. De lavere kapitalkrav sænker adgangsbarrieren for at stifte et anpartsselskab, hvilket giver flere mulighed for at vælge selskabsformen med begrænset hæftelse. Samtidig reducerer de lavere etableringsomkostninger byrden for iværksættere, så de kan fokusere på vækst og innovation frem for administrative krav. 

Minimumskravet til selskabskapital for anpartsselskaber har gennem årene været justeret flere gange. Fra 1973 til 1991 steg kravet gradvist fra kr. 30.000 til kr. 80.000 og senere til kr. 200.000. Siden 1991, hvor kapitalkravet var på sit højeste, er det dog blevet sænket i flere omgange. Med selskabsloven, lov nr. 470 af 12. juni 2009, blev kapitalkravet for anpartsselskaber nedsat fra kr. 125.000 til kr. 80.000. Fire år senere, ved lov nr. 616 af 12. juni 2013, blev det yderligere nedsat til kr. 50.000. I 2019 sænkede lov nr. 445 af 13. april kapitalkravet til kr. 40.000. Samtidig besluttede Folketinget at afskaffe muligheden for at stifte iværksætterselskaber, som tidligere krævede en minimumskapital på blot kr. 1. 

Beslutningen om at fjerne iværksætterselskabsformen blev truffet efter en analyse fra Erhvervsstyrelsen, der viste, at iværksætterselskaberne i større omfang var forbundet med svig og havde skatte- og afgiftsrestancer næsten dobbelt så høje som enkeltmandsvirksomheder. De eksisterende iværksætterselskaber skulle senest den 15. oktober 2021 enten omregistreres til anpartsselskaber eller ophøre. Selskabsformen iværksætterselskab kan derfor ikke længere anvendes. 

Equity crowdfunding – en ny vej til kapital 

En af de mest markante ændringer i loven er udover kapitalnedsættelsen, at anpartsselskaber nu får mulighed for at udbyde anparter til offentligheden under visse betingelser. Dette gør det muligt for selskaber at rejse kapital fra et bredt spektrum af investorer, herunder både private og professionelle, uden at ændre selskabsform til et aktieselskab. 

Tidligere forbød dansk lovgivning generelt udbud af anparter til offentligheden. Enhver offentlig henvendelse, f.eks. gennem en annonce i en avis eller på en hjemmeside, blev derfor anset som omfattet af dette forbud – uanset om det drejede sig om landsdækkende eller lokale medier.  

De nye regler åbner for, at anpartsselskaber kan tiltrække risikovillig kapital gennem equity crowdfunding. Denne metode giver iværksættere mulighed for at præsentere deres idéer på digitale platforme og modtage investeringer mod ejerandele i virksomheden. 

Anpartsselskaber kan nu udbyde anparter til offentligheden, så længe de: 

• Det samlede udbud holder sig under 5 mio. euro over en periode på 12 måneder. 
• Udbuddet følger lovgivningens krav, eksempelvis ved kun at henvende sig til kvalificerede investorer eller en begrænset personkreds. 

Ændringen gør det nemmere for anpartsselskaber at tiltrække risikovillig kapital, hvilket er særligt værdifuldt i opstartsfasen, hvor finansiering ofte er en udfordring. Dette er ligeledes en mulighed i flere andre europæiske lande for sammenlignelige selskabsformer.  

LES’ kommentarer  

De nye regler åbner op for flere muligheder, men det kræver, at du som iværksætter aktivt overvejer, hvordan du bedst kan drage fordel af dem strategisk. Equity crowdfunding kan eksempelvis styrke virksomhedens finansielle fundament og tiltrække en bredere investorbase, mens lavere kapitalkrav gør det lettere at etablere en virksomhed med begrænset hæftelse. 

Lovændringerne repræsenterer således et betydeligt skridt fremad for iværksættere og små virksomheder i Danmark. Hvis du har brug for rådgivning om, hvordan du bedst muligt kan drage nytte af de nye regler, står vi klar til at hjælpe dig videre. Kontakt advokat Jonas Tofte Bøndergaard, hvis du har spørgsmål til de nye regler eller har brug for rådgivning i din start-up.