Lund Elmer Sandager rådgiver DKT A/S i forbindelse med salget til BTV Multimedia GmbH
DKT A/S er en dansk producent med mere end 40 års erfaring indenfor kabel-tv-industrien. Gennem datterselskabet Teledan-Witronic A/S er DKT A/S totalleverandør til installatører og private net af højkvalitetsprodukter indenfor digitalmodtagelse og distributionsteknologi i Danmark, men har også aktiviteter i store dele af Europa og i Hong Kong. Foruden købet af DKT A/S er BTV Multimedia GmbH på kort tid blevet moderselskab for en række selskaber, herunder Braun TeleCom GmbH og Anedis GmbH. BTV Multimedia GmbH forventer yderligere opkøb og eksponentiel vækst i branchen.
Transaktionen er pt. signet, mens closing forventes indenfor den nærmeste fremtid. Partner, advokat Nicolai Fløe Jørgensen og partner, advokat Philip Baruch har været de ansvarlige for transaktionen i Lund Elmer Sandager.