VIKINGBUS styrker sin position i Nordsjælland med opkøb af lokalt busselskab

Danmarks førende private busoperatør VIKINGBUS offentliggør nu endnu et større opkøb. Denne gang i Nordsjælland med den lokale aktør FHB (Frederikssund Handibusser) med speciale i minibuskørsel. FHB bliver en integreret del af VIKINGBUS, og opkøbet styrker positionen som Danmarks førende landsdækkende busselskab med stærk lokal forankring. Lund Elmer Sandager har rådgivet sælgerne af Frederikssund Handibusser A/S med salg til Vikingbus, som er ejet af Polaris. Vores M&A-team blev ledet af partner Sebastian Rungby, og omfattede advokat Jonas Tofte Bøndergaard og advokatfuldmægtig Camilla Martinsen.

Med købet af FHB bliver selskabets tilstedeværelse i især Nordsjælland, herunder byerne Frederikssund, Frederiksværk, Ølstykke og Hillerød markant styrket. Efter den 11. januar 2024 kommer VIKINGBUS til at råde over intet mindre end 550 minibusser og totalt næsten 1.200 busser samt beskæftiger mere end 2.200 ansatte. 

Om VIKINGBUS

VIKINGBUS er en dansk landsdækkende leverandør af mini-, rute og turistbuskørsel til kunder i Danmark og Europa inklusive rejsebureauer, private virksomheder, foreninger samt offentlige kunder, der serviceres inden for skolekørsel, handicap- og sygetransport samt rute- og bybuskørsel. VIKINGBUS har mere end 2.200 medarbejdere og omsatte for mere end 1,2 milliarder i 2022. Polaris ejer selskabet sammen med de oprindelige stiftere. Læs mere på vikingbus.dk. 

Om FHB

FHB blev grundlagt i 1987 som et familiefirma, og er i dag en virksomhed med en flåde på 44 busser og 55 medarbejdere. FHB leverer transportløsninger i samarbejde med Frederikssund Kommune, Rødovre Kommune, Region Hovedstaden og Movia Flextrafik, og betjener bl.a. også plejehjem, skoler, og institutioner på tværs af hele Sjælland. Virksomhedens administrerende direktør er Rikke Bang Bjerreby, som igennem de sidste 10 år har ledet virksomheden, og inden da drev virksomheden med sin far et stykke tid. Rikke Bang Bjerreby indtræder ved overtagelsen i ledelsen i VIKINGBUS.

Læs nyheden hos VIKINGBUS: HER.