Misbrug af NemID hærger lånemarkedet

Lånemarkedet bliver i disse år hjemsøgt af kriminelle, og stadig mere af svindlen foregår online. I et stærkt digitaliseret samfund som vores giver det dem en større bane at agere på, samtidig med at de digitale metoder gør det svære at afsløre trickene og finde bagmændene.

Snydt til at udlevere NemID-oplysninger

Svindlen starter typisk med, at bagmændene får fat i en persons NemID-kort, -brugernavn og -kode. Det kan fx ske gennem software installeret på offentlige computere på biblioteket eller ved at henvende sig direkte til personen. Her udgiver de kriminelle sig i mails eller opkald for at være banken eller politiet og beder om oplysningerne under dække af, at personen er ved at blive hacket.

Det sker også, at ofrene selv udleverer oplysningerne mod betaling, fx fordi de ikke har fuldt ud indblik i, hvad et NemID er, og hvad det kan bruges til.

NemID er en universalnøgle for svindlerne

Når en persons NemID-oplysninger er kommet i hænderne på svindlerne, er mulighederne mange. De kan fx bestille et nyt kodekort og herefter overvåge ofrets adresse, så de kan fiske det op, når det bliver leveret i postkassen.

Med det nye NemID kan svindlerne henvende sig til långiverne  og søge om at oprette kreditkort, konti eller lån. De benytter oftest online långivere, som ikke på samme måde kan kontrollere ansøgernes identitet. Og Covid-19 har kun gjort mulighederne større.

Kreative metoder hos de digitale svindlere

Næsten alle långivere kræver ID-oplysninger og informationer om en ansøgers indkomst for at oprette et lån. Også her har den digitale udvikling hjulpet de kriminelle ved at gøre det nemmere at redigere i billeder af pas og sundhedskort. Med ofrets NemID kan de også få adgang til årsopgørelsen, skrue indkomsten op og sende den som pdf-fil til långiverne. Andre kriminelle er nu så dygtige til at billedmanipulere, at de selv udarbejder falske lønsedler for at få en positiv kreditvurdering hos långiverne.

Den nyeste fidus inden for bilfinansiering

Et af de steder, hvor der bliver svindlet for store beløb, er inden for bilfinansiering. Ofte foregår svindelnummeret således:

Svindlerne finder en nyere, dyr bil, som en privat person har til salg på internettet. De henvender sig til sælgeren og udgiver sig for at være købere, som gerne vil se og prøvekøre bilen.

Under besøget får svindlerne adgang til registreringsattesten, som fx de finder i handskerummet, og noterer koderne på den. Med disse koder kan de omregistrere bilen til den fiktive køber – personen, som de har NemID-oplysninger på.

Nu kontakter svindlerne en långiver og sender en hjemmelavet slutseddel på bilen, billed-id og manipulerede økonomiske oplysninger om den fiktive køber. Herefter bliver der tinglyst pant i bilen, og bagmændene får udbetalt den fiktive købesum mod sikkerhed i bilen.

De reelle ejere af bilerne bliver ikke orienteret i processen og opdager tit først svindlen, når de selv vil sælge bilen. Først her bliver de bekendt med, at der er optaget gæld i bilen i en tredjemands navn – som altså er den intetanende fiktive køber.

Långiverne vil ofte have svært ved at opretholde pantet i bilen, og den fiktive køber kan typisk ikke tilbagebetale pengene, som er over alle bjerge med svindlerne.

Hvem skal så betale lånet tilbage?

Desværre bliver svindlen ofte først opdaget så sent, at det er umuligt at rulle overførelserne tilbage. Spørgsmålet er så, om de fiktive købere er forpligtet til at betale lånet tilbage, og om de overhovedet er i stand til det. Her vil en af de afgørende faktorer være, hvordan bagmændene har skaffet sig adgang til personens NemID.

I 2019 afsagde Højesteret to afgørelser om svindel med NemID, hvor sagerne gik på, om ofret skulle tilbagebetale pengene til långiverne. Højesteret lagde vægt på, hvordan svindlerne havde fået fat i ofrenes NemID, og om de selv var skyld i misbruget. Det er altså den konkrete situation, der afgør, om ofret kommer til at betale de mange penge tilbage eller ej.

Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan du kan sikre dig mod svindel, er du velkommen til at kontakte advokat Kristian Ambjørn Buus-Nielsen.

Denne artikel var oprindeligt publiceret i Ind§igt nr. 25 i december 2021