COVID-19 på arbejdspladsen - et brushup af arbejdsgivernes rettigheder og pligter

Kan medarbejdere nægte at møde på arbejde?

Medarbejdere kan som udgangspunkt ikke nægte at møde på arbejde på grund af COVID-19. Det vil derfor blive betragtet som ulovligt fravær, hvis en medarbejder ikke vil komme på arbejde af frygt for at blive smittet. I sådanne tilfælde kan fraværet få ansættelsesretlige konsekvenser. I praksis har det dog ikke været nogen større udfordring, da arbejdsgivere og medarbejdere generelt har haft en god dialog om udfordringerne med COVID-19. I særlige tilfælde kan en medarbejder dog udeblive fra arbejde. Det gælder fx, hvis der er udbrud af COVID-19 i virksomheden, eller hvis medarbejderen selv har symptomer.

Hvad er retningslinjerne ved pålagt hjemmearbejde?

Det er arbejdsmiljølovens regler, der gælder, når medarbejdere i en periode bliver pålagt at arbejde hjemme af virksomheden. Arbejdstilsynet anbefaler, at arbejdsgivere og medarbejdere sammen finder ud af, hvordan hjemmearbejdspladserne bedst kan indrettes. Det er nemlig medarbejderne selv, der skal sikre, at arbejdsforholdene er forsvarlige, da arbejdsgiverene ikke kan kontrollere forholdene i de ansattes hjem.

Skal medarbejderne have kontorudstyr med hjem?

Arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejderne har udstyr og inventar til rådighed, så de kan arbejde under forsvarlige forhold ved pålagt hjemmearbejde. Arbejdstilsynet anbefaler, at medarbejderne får lov til at tage fx computerskærm, tastatur, mus og lampe med hjem, så de kan arbejde på hjemmekontoret under forhold, som ligner dem på arbejdspladsen. Det er som udgangspunkt arbejdsgiveren, der skal betale for transporten af inventar og udstyr.

Hvad er retningslinjerne ved frivilligt hjemmearbejde?

Hvis en medarbejder selv ønsker at arbejde hjemmefra, er det fortsat arbejdsgiveren, der skal sikre, at arbejdet kan udføres på forsvarlig vis. I disse tilfælde kan arbejdsgiveren dog kræve, at medarbejderen selv har det nødvendige inventar og udstyr i hjemmet eller selv betaler for transporten af det fra arbejdspladsen til hjemmekontoret.

Hvilke retningslinjer skal arbejdsgiveren følge?

Arbejdsgiverne bør generelt følge myndighedernes retningslinjer og anbefalinger, som fx at oplyse medarbejderne om god hygiejne med brug af håndsprit og håndvask. De har også ansvar for, at arbejdspladsen bliver gjort grundigt rent med særligt fokus på overflader som håndtag, gelændere, toiletter og borde. Myndighederne opfordrer til, at arbejdsstationer bliver gjort særlig grundigt rent på steder, hvor medarbejderne ikke har faste pladser.

Hvordan undgår vi smitte på kontoret?

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række forslag til, hvordan kontorer kan undgå smitte, hvis medarbejderne fortsat arbejder fysisk på arbejdspladsen. Her er nogle af de vigtigste:

→ Placer håndsprit ved alle indgange
→ Indfør forskudte mødetider
→ Gør det nemt at holde afstand ved indgangspartier, fx med pile på gulvene
→ Opdel trafikken på arbejdspladsen, så alle holder til højre på fx gange og trapper
→ Gør det nemt at holde afstand i kantiner, fx med mellemrum mellem pladserne
→ Indfør forskudte frokostpauser, så antallet af personer i kantinen bliver mindre

Hvem har ansvaret for arbejdsforholdene?

Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at arbejdet bliver udført under fuldt forsvarlige forhold – både sikkerheds- og sundhedsmæssigt. Det er derfor vigtigt, at ledelsen løbende kontrollerer, at arbejdsforholdene er forsvarlige, og at medarbejderne ikke bliver udsat for smitte med COVID-19.

Har du spørgsmål angående COVID-19 på arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte Lund Elmer Sandagers specialister på området partner, advokat Michael Møller Nielsen eller advokat Julie Flindt Rasmussen. 

Denne artikel blev bragt i Ind§igt nr. 23 i december 2020. Læs magasinet her.