Sådan kan nye lovforslag i lovprogrammet for 2025-2026 påvirke danske arbejdsgivere

Ændring af lovens revisionsbestemmelse og opfølgning på kommende politiske aftaler om en styrket indsats mod social dumping og en national strategi om asbest 

Lovforslaget skal sikre, at udstationeringsdirektivets regler om mindsteløn fortsat er korrekt implementeret i dansk ret gennem overenskomster og individuelle aftaler. Samtidig gennemføres en opfølgning på den styrkede indsats mod social dumping og en national strategi for håndtering af asbest. 

For arbejdsgivere indebærer forslaget skærpede dokumentations- og kontrolkrav ved brug af udenlandsk arbejdskraft samt øget tilsyn med løn- og arbejdsvilkår. Især bygge- og anlægsbranchen kan forvente større fokus på arbejdsmiljø og asbesthåndtering. 

Lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker og tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med autorisationsordningen på asbestområdet 

Dette lovforslag vil ved vedtagelse ændre arbejdsgivers anmeldepligt ved arbejdsulykker, så pligten først indtræder fra den tilskadekomnes tredje fraværsdag. Samtidig præciseres Sikkerhedsstyrelsens tilsynsforpligtelser vedrørende autorisation til arbejde med asbest. 

Ændringen skal forenkle arbejdsgiveres administrative byrder og skabe en mere målrettet anmeldelsespraksis. Arbejdsgivere skal dog fortsat føre intern registrering af alle ulykker og sikre, at asbestarbejde udføres af korrekt autoriserede personer i overensstemmelse med gældende regler. 

Ny erhvervsordning for certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn- og ansættelsesvilkår 

Bliver lovforslaget vedtaget, indfører Folketinget en erhvervsordning for virksomheder, der kan dokumentere ordnede løn- og ansættelsesvilkår. Ordningen skal lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft for certificerede virksomheder og samtidig styrke myndighedernes kontrol og tilsyn. 

Forslaget, der følger op på regeringsgrundlaget “Ansvar for Danmark”, får betydning for virksomheder med international rekruttering. Arbejdsgivere, der ønsker at benytte ordningen, skal kunne dokumentere overenskomstmæssige vilkår, arbejdstid og lønforhold og må forvente skærpede krav til intern compliance og kontrol. 

Ændring af lov om erhvervsuddannelser (Prioritering af sager for Tvistighedsnævnet om seksuel chikane) 

Hurtigere behandling af sager om seksuel chikane i Tvistighedsnævnet er en prioritet, så elever og lærlinge opnår en hurtig og effektiv afklaring. Formålet er at styrke retssikkerheden og tilliden til erhvervsuddannelsessystemet. 

For arbejdsgivere betyder forslaget skærpede forventninger til forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd. Virksomheder med lærlinge bør have klare retningslinjer og procedurer, der muliggør hurtig reaktion på klager og sikrer et trygt praktikmiljø. 

Gennemførelse af direktiver om standarder for ligebehandlingsorganer 

Dette forslag gennemfører EU-direktiver, der fastsætter minimumsstandarder for nationale ligebehandlingsorganer. Det skal styrke organernes uafhængighed og effektivitet i arbejdet med at håndhæve principperne om ligebehandling og ikke-diskrimination. 

• Ændringen har indirekte betydning for arbejdsgivere, da det forventes at medføre øget fokus på håndhævelse af regler mod diskrimination i ansættelsesforhold og ved rekruttering. 

Ændring af lønbegreb, refusionsordninger og fastsættelse af modelparametre for 2026 

Det fleksible AUB-bidrag og VEU-bidraget samt modelparametrene for 2026 vil ved vedtagelse blive justeret. Det påvirker arbejdsgiveres økonomiske rammer for elev- og praktikantuddannelse, herunder støtteordninger for oplæring i udlandet 

• Virksomheder med lærlinge og elever vil skulle være opmærksomme på, at bidragssatser og refusionsmuligheder kan ændre sig. Det kan få betydning for budgetlægning og økonomistyring, særligt for virksomheder med mange ansatte under uddannelse 

Forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen 

Forslaget fastsætter det årlige bidrag for private arbejdsgivere og selvstændige til Barsel.dk på baggrund af ATP’s indstilling.  

• En forhøjelse af bidragssatsen betyder, at virksomheder kan forvente en mindre, men afhængig af antallet af ansatte mærkbar stigning i de samlede personaleomkostninger. 

Lov om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter 

Lovforslaget har til formål at indføre et lovpligtigt krav om ID-kort for alle personer, der arbejder på bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum på 100 mio. kr. eller derover. Ordningen skal sikre, at myndighederne til enhver tid kan identificere de personer, der arbejder på byggepladsen, og samtidig lette kontrollen med, om de ansatte arbejder under lovlige løn- og ansættelsesvilkår. 

• Indførelsen af ID-kort vil få praktiske konsekvenser for alle virksomheder, der deltager i større byggeprojekter. Arbejdsgivere vil skulle sikre, at alle ansatte og underentreprenører er registreret og bærer gyldigt ID-kort, når de opholder sig på byggepladsen. 

LES’ kommentarer 

Lovprogrammet for 2025–2026 markerer en politisk retning med øget kontrol mod social dumping, modernisering af arbejdsmiljøregler, og styrket fokus på ligebehandling, opkvalificering og bæredygtig rekruttering. Hele lovprogrammet kan findes her. 

I LES følger vi udviklingen i de mange foreslåede væsentlige ændringer i lovgivningen, og vi stræber efter at holde os på forkant med de forslag og tiltag, der kan forme fremtidens arbejdsplads for både arbejdsgivere og lønmodtagere. 
 
Det er markant, at der ikke er noget lovforslag om indførelse af direktivet om løngennemsigtighed. Vi forventer, at det bliver fremsat først i det nye år og følger udviklingen tæt. 

Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller til de øvrige fremsatte lovforslag og tiltag og hvad de betyder for din virksomhed, er du velkommen til at henvende dig til partner, advokat Michael Møller Nielsen eller associeret partner, advokat Julie Flindt Rasmussen i Ansættelsesret, eller din sædvanlige kontakt hos LES.