Arbejdsretligt perspektiv på coronavirus

Den hurtige spredning af coronavirussen giver anledning til ansættelsesretlige problemstillinger, som arbejdsgivere bør forholde sig til. Lund Elmer Sandager giver i dette nyhedsbrev vores vurdering af, hvordan arbejdsgivere kan agere i det ukendte miljø
Nyhed
Ansættelsesret

I Danmark giver epidemiloven offentlige myndigheder vid adgang til at regulere menneskers adfærd og dagligdag. Det kan få indvirkning på forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, og er vanskeligt at navigere i, fordi udbruddet af coronavirus stiller arbejdspladser i en hidtil ukendt situation.

Helt generelt bør arbejdsgivere – offentlige såvel som private – holde sig ajour med myndighedernes anvisninger og anbefalinger.

Sundhedsstyrelsen har sammen med regeringen opfordret arbejdsgivere til at anmode medarbejdere, der har opholdt sig i særligt udsatte områder, om at blive hjemme fra arbejde i 14 dage, efter medarbejderen er vendt tilbage til Danmark. Samtidigt blev arbejdsgivere opfordret til forsat at udbetale løn til medarbejderen ved en 14 dages karantæne.

Ved fravær fra arbejdspladsen begrundet i coronavirussens udbrud, er det Lund Elmer Sandagers vurdering, at der i langt de fleste tilfælde vil være pligt til at betale medarbejdere, der er fraværende, som ved sygdom.

Hvordan skal en arbejdsgiver forholde sig, hvis der er mistanke om, at en medarbejder har coronavirus?

Arbejdsgivere har som en del af ledelsesretten mulighed for at beslutte, om en medarbejder må befinde sig på arbejdspladsen eller om medarbejderen skal sendes i hjem.

Ved hjemsendelse skal arbejdsgiveren i langt de fleste tilfælde betale som ved sygdom.

Kan en medarbejder nægte at møde på arbejde på grund af frygt for coronavirus?

Medarbejdere kan ikke af egen drift nægte at møde på arbejde af frygt for at blive smittet med coronavirus. Denne type fravær vil ikke blive betragtet som lovlig og kan af arbejdsgiver blive betragtet som ulovlig udeblivelse uden ret til løn.

Det er kun i særlige tilfælde, at en medarbejder kan nægte at møde på arbejde uden at miste retten til betaling. Det er fx i tilfælde, hvor fremmøde på arbejdspladsen kan medføre en forhøjet risiko for, at medarbejderen kan blive smittet.

Det kan være tilfældet, hvis der er udbrud af eller forhøjet risiko for udbrud af coronavirus på arbejdspladsen og medarbejderens helbredsmæssige situation – fx et nedsat immunforsvar – medfører, at medarbejderen er i særlig risiko for sit liv eller helbred generelt ved smitte.

Kan medarbejderen nægte at rejse på forretningsrejser på grund af frygt for coronavirus?

Medarbejderen har som udgangspunkt ikke ret til at nægte at tage på forretningsrejse. Medarbejderen kan dog nægte at tage på forretningsrejse, hvis der er risiko for, at medarbejderens helbred eller liv sættes i fare.

Medarbejderen kan berettiget nægte at tage på forretningsrejse, hvis rejsen er til et område, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til på grund af risiko for smitte.

Hvordan skal en medarbejder aflønnes, hvis vedkommende ikke kan rejse hjem til Danmark på grund af coronavirus?

Hvis en medarbejder under en forretningsrejse i udlandet bliver forhindret i at rejse hjem, er det arbejdsgiverens ansvar og risiko. Medarbejderen har derfor ret til at få løn under opholdet i udlandet, samt at få godtgjort rimelige opholdsudgifter.

Hvis medarbejderen bliver syg under forretningsrejsen, eller der er en formodning om sygdom, der medfører, at vedkommende ikke kan rejse hjem, er medarbejderen sygemeldt.

Hvis medarbejderen bliver syg under ferien, indlagt eller hindret i at rejse hjem på grund af smittebærerrisiko, er det sygdom efter de almindelige regler. Det samme må gælde, hvis medarbejderen bliver sat i karantæne på destinationen, og det ikke var muligt at forudse dette inden rejsens start.

En offentligt bestemt karantæne pga. coronavirus må i de fleste tilfælde være at sidestille med sygdom under ansættelsen.

Er der ret til at spørge ind til medarbejderens seneste rejser, og om medarbejderen har coronavirus?

Som arbejdsgiver er der ret til at kræve oplysning om ophold i et udsat område, hvor Udenrigsministeriet fraråder indrejse. Hvis det er tilfældet, kan arbejdsgiveren træffe passende foranstaltninger over for medarbejderen.

Det er udgangspunktet, at en arbejdsgiver ikke må spørge ind til årsagen til medarbejderens sygefravær. Medarbejderen har dog pga. de alvorlige mulige virkninger pligt til at oplyse, hvis vedkommende er smittet med coronavirus, eller hvis der er mistanke om smitte.

Hvordan skal en arbejdsgiver forholde sig, hvis en medarbejder rejser på ferie til et udsat område?

En arbejdsgiver har som udgangspunkt ikke mulighed for at nægte en medarbejder at afholde ferie i et udsat område. Der er dog altid ret til af hensyn til arbejdspladsen at anbefale en medarbejder at undlade at tage på ferie i et bestemt område.

Hvis en medarbejder mod myndighedernes anvisning og arbejdsgiverens henstilling rejser på ferie til et udsat område, og af den årsag ikke kan møde på arbejde efter ferien, kan en arbejdsgiver betragte det som selvforskyldt sygdom, der medfører fortabelse af retten til betaling.

oooOooo

Coronavirus giver dagligt anledning til udfordringer på arbejdspladser i hele landet, og det er ikke muligt at opstille generelle retningslinjer for alle situationer i et nyhedsbrev. Er du i tvivl om, hvordan du bør navigere som ansat, leder eller ejer af en virksomhed anbefaler vi, at du søger rådgivning.

Hvis du har behov for rådgivning om virussens påvirkning af din arbejdsplads eller andre ansættelsesretlige forhold, så henvend dig til en af vores eksperter på området; partner, advokat Michael Møller Nielsen, advokat Julie Flindt Rasmussen, advokatfuldmægtig Nikolaj Sommers Gjettermann eller advokatfuldmægtig Marta Valgreen Knudsen.