Nyt lovforslag om genindførsel af erklæringsadgang for tidligere danske statsborgere er sendt i høring

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 13. november 2020 sendt et nyt lovforslag i høring, hvori adgangen for tidligere danske statsborgere til at generhverve dansk statsborgerskab vil blive genindført i en 5-årig periode fra lovens forventede ikrafttræden den 1. april 2021.
Nyhed
Ansættelsesret

Danmark har siden 1. september 2015 tilladt dobbelt statsborgerskab. Som følge af lovændringen blev der indført en 5-årig overgangsordning, hvor personer, der tidligere havde mistet deres danske statsborgerskab ved erhvervelse af fremmed statsborgerskab, fik mulighed for at generhverve deres danske statsborgerskab ved at afgive skriftlig erklæring herom til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

I forlængelse af overgangsordningens udløb den 1. september 2020 har Udlændinge- og Integrationsministeriet nu sendt et lovforslag i høring, der skal genindføre muligheden for ved erklæring at generhverve dansk statsborgerskab for en 5-årig periode på samme vilkår som under den tidligere ordning.

Generhvervelse af dansk statsborgerskab

Da de danske regler om generhvervelse af dansk statsborgerskab har ikke bindende virkning for andre lande, vil ansøgeren alene kunne bevare sit nuværende statsborgerskab, hvis det land, hvor ansøgeren hidtil har været statsborger i, også tillader dobbelt statsborgerskab.

Det er en overordnet betingelse for, at ansøgeren kan generhverve dansk statsborgerskab ved erklæring efter den foreslåede ordning, at ansøgeren tidligere har været dansk statsborger, og at ansøgeren har mistet sit danske statsborgerskab pga. forbuddet mod dobbelt statsborgerskab i den daværende § 7 i lov om dansk indfødsret. Det betyder, at det alene er danskere, der mistede deres danske statsborgerskab, fordi de erhvervede andet statsborgerskab, der er omfattet af muligheden for generhvervelse.

Danskere født i udlandet, og som mistede deres statsborgerskab ved det fyldte 22. år pga. manglende tilknytning til Danmark, er som udgangspunkt fortsat ikke omfattet af ordningen om generhvervelse.

Der er enkelte andre betingelser knyttet til muligheden for generhvervelse, som alle fremgår af den foreslåede lov, og som svarer til de tidligere gældende betingelser.

Ansøgeren opfylder bopælsbetingelserne

Ansøgere, der har bopæl i Danmark, kan generhverve dansk statsborgerskab ved erklæring, hvis følgende bopælsbetingelser er opfyldt.

For det første er det et krav, at ansøgeren fik dansk statsborgerskab ved fødslen. Herudover skal ansøgeren have boet i Danmark, indtil vedkommende fyldte 18 år. Hvis ansøgeren i stedet har haft bopæl i et andet nordisk land, indtil vedkommende fyldte 12 år, kan det ligestilles med at have haft bopæl i Danmark. Endeligt er det en betingelse for generhvervelse af dansk statsborgerskab, at ansøgeren har boet uafbrudt i riget de sidste to år.

Det er også muligt at generhverve dansk statsborgerskab ved erklæring, hvis ansøgeren efter at have mistet sit danske statsborgerskab vedblivende har været statsborger i et andet nordisk land, og ansøgeren har taget bopæl i Danmark på tidspunktet for indgivelsen af erklæringen.

Ansøgeren opfylder ikke bopælsbetingelserne

I tilfælde, hvor ansøgeren ikke opfylder bopælsbetingelserne, har ansøgeren i overgangsperioden haft mulighed for at generhverve dansk statsborgerskab på særlige betingelser.

Generhvervelse af dansk statsborgerskab for personer, der er født i udlandet, vil ifølge den foreslåede ordning fortsat kunne ske, forudsat at ansøgeren opfylder betingelserne om at have boet i Danmark eller har opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark.

For tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i udlandet, er det i tilfælde, hvor vedkommende ikke har ansøgt om bevarelse af dansk statsborgerskab inden det fyldte 22. år, desuden en betingelse, at den pågældende inden det fyldte 22. år har haft bopæl i Danmark eller opholdt sig i Danmark i sammenlagt mindst 1 år.

Hvis tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i udlandet, har modtaget afslag på bevarelse af dansk statsborgerskab, vil de ikke være omfattet den foreslåede erklæringsordning, da statsborgerskabet i så fald ikke er fortabt som følge af erhvervelse af fremmed statsborgerskab i medfør af den tidligere § 7.

Tidligere danske statsborgere, der er født i udlandet, som har modtaget en afgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om, at de ved det fyldte 22. år har bevaret deres danske statsborgerskab, vil ikke skulle opfylde de yderligere krav om bopæl eller ophold i Danmark.

Har du brug for hjælp til generhvervelse af dansk statsborgerskab?

Hos Lund Elmer Sandager har vi i de sidste fem år hjulpet en række personer med at generhverve deres danske statsborgerskab samt rådgivet om mulighederne for generhvervelse. Vi hjælper også løbende danskere bosiddende i udlandet i nogle juridisk meget komplicerede sager om bekræftelse af dansk statsborgerskab.

Har du spørgsmål til reglerne om generhvervelse af dansk statsborgerskab, eller overvejer du selv at indgive ansøgning om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved erklæring eller er du udlandsdansker og har spørgsmål til muligheden for at få bevis på, at du fortsat er dansk statsborger eller bliver du mødt af krav om bevis fra danske eller udenlandske myndigheder, så kontakt partner, advokat Michael Møller Nielsen eller advokatfuldmægtig Anna Lindencrone Lundin.