Medhold i krav om godtgørelse for repressalier i strid med whistleblowerloven

Sagen kort 

Medarbejderen, indberettede i marts 2022 alvorlige og kritisable forhold til ledelsen gennem arbejdspladsens whistleblowerordning.  

Den 20. juni 2022 fik medarbejderen uden varsel frataget sine primære arbejdsopgaver, som han havde varetaget i over 10 år, hvilket han oplevede som en straf fra sin arbejdsgiver for at have anmeldt forhold gennem whistleblowerordningen.  

Ændringen af arbejdsopgaver og et efterfølgende dårligt arbejdsmiljø førte ifølge medarbejderen til stress og sygemeldinger. Han hævdede, at disse forhold skyldtes repressalier som følge af hans whistleblowerindberetning. Medarbejderen blev opsagt den 28. december 2022, efter at have været sygemeldt i en længere periode. 

Arbejdsgiveren afviste, at ændringen af medarbejderens arbejdsopgaver var relateret til whistleblowerindberetningen. Ændringen var en del af en større omstrukturering af IT-funktionerne, der blev igangsat i 2019 og godkendt i 2021. Flytningen af systemejerskabet blev besluttet og implementeret i juni 2022, før ledelsen kendte til indberetningen. Arbejdsgiver påpegede også, at medarbejderen var overbelastet med arbejde, og at ændringen skulle forbedre driften.  

Derudover argumenterede arbejdsgiver også for, at medarbejderens sygemeldinger og efterfølgende opsigelse ikke kunne betragtes som repressalier, da sygemeldingen fandt sted, før ledelsen blev bekendt med indberetningen.  

Afskedigelsen den 28. december 2022 var ifølge arbejdsgiveren sagligt begrundet i medarbejderens langvarige sygefravær og den manglende udsigt til, at medarbejderen ville vende tilbage til arbejdet i den nærmeste fremtid. Arbejdsgiveren fastholdt, at afskedigelsen var nødvendig for virksomhedens drift og var uafhængig af indberetningen. 

Sagens udfald 

Efter whistleblowerlovens § 8 må en whistleblower ikke udsættes for repressalier som følge af en indberetning, der er foretaget i overensstemmelse med lovens regler.  

Repressalier omfatter handlinger, der påfører eller kan påføre whistlebloweren uberettiget skade. Arbejdsgiveren bærer bevisbyrden for, at ulemper, som en whistleblower bliver udsat for ikke udgør repressalier som følge af en indberetning. 

Retten fastslog, at medarbejderen den 29. april 2022 indberettede mulige overtrædelser af udbudsloven , og at han den 20. juni 2022 fik frataget ejerskabet over IT-systemet. Flytningen af systemejerskabet blev betragtet som en ulempe for medarbejderen, og retten fandt, at der var en tidsmæssig og indholdsmæssig sammenhæng mellem indberetningen og arbejdsgiverens beslutning om flytningen af opgaven. 

Arbejdsgiveren havde ikke løftet bevisbyrden for, at flytningen af systemejerskabet ikke var repressalier som følge af indberetningen. Retten vurderede derfor, at medarbejderen var blevet udsat for repressalier. 

Medarbejderen havde fremlagt lægejournaler som dokumentation for, at sygemeldingen skyldtes de repressalier, han blev udsat for. Retten fandt dog ikke, at der var tilstrækkeligt bevis for, at sygemeldingen i sin helhed var en følge af repressalierne, og derfor blev opsigelsen, som fulgte den langvarige sygemelding, ikke anset som en ansættelsesretlig sanktion i strid med whistleblowerloven. 

Godtgørelsen blev fastsat til 100.000 kr., idet retten vurderede, at flytningen af systemejerskabet udgjorde en væsentlig ulempe. 

Vil du vide mere? 

Hos Lund Elmer Sandager er vi specialister i ansættelsesret og har en omfattende viden om whistleblowerloven. Dertil kommer, at vi håndterer og udbyder en meget populær eksterne whistleblowerordning. 

Hvis du vil høre mere om reglerne for beskyttelse af whistleblowere, så kontakt en af vores ansættelsesretlige specialister; partner, advokat Michael Møller Nielsen, advokatfuldmægtig Mina Faiz eller advokatfuldmægtig Lene Lindved Fruensgaard.