Ny lov om offentlig ansattes ytringsfrihed træder i kraft den 1. juli 2025

Baggrund 

Loven om offentlig ansattes ytringsfrihed er resultatet af længerevarende politisk debat og kritik af manglende klarhed om, hvordan offentligt ansatte kan benytte deres ytringsfrihed i praksis – særligt i forhold til kritik af egen arbejdsplads og myndighed. 

Justitsministeren fremsatte derfor forslag til lov herom den 18. december 2024, som blev vedtaget den 20. maj 2025 og træder allerede i kraft den 1. juli 2025. 

Baggrunden for lovforslaget har desuden været flere sager og undersøgelser, der har påvist usikkerhed blandt offentligt ansatte om, hvorvidt de frit kunne udtale sig i den offentlige debat uden at risikere advarsler, afskedigelse eller andre former for repressalier. Praksis har netop vist, at mange ansatte afholder sig fra at deltage i den offentlige debat af frygt for negative reaktioner fra ledelsen. 

Blandt andet har tidligere Folketingets Ombudsmand og fagforeninger udtrykt bekymring over en ”tavshedskultur” i dele af den offentlige sektor, som kan undergrave både den demokratiske debat og den interne faglige udvikling i det offentlige. 

Hvad medfører loven?  

Den nye lov viderefører i store træk blot de gældende regler om ytringsfrihed, som allerede følger af grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed er dermed ikke nye, men bygger fortsat på de kriterier, der er udviklet gennem retspraksis, udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og afgørelser fra det fagretlige system. 

Loven omfatter alle, der er ansat i den offentlige sektor, herunder ansatte i staten, regionerne og kommunerne. Det gælder således både fastansatte, tidsbegrænsede medarbejdere, deltidsansatte samt ledere og chefer, uanset om de arbejder i forvaltningen, på institutioner eller i selvejende enheder med offentlige driftsaftaler. 

Den nye lov kodificerer offentligt ansattes ytringsfrihed og præciserer, at ansatte har ret til at udtale sig som privatpersoner – også kritisk – om forhold på deres arbejdsplads, så længe det sker inden for rammerne af almindelig lovgivning. Det vil sige, at de ansattes ytringer ikke må 

1. indeholde fortrolige oplysninger, som er strafbare at videregive eller udnytte iht. den ansattes tavshedspligt 
2. være freds- ærekrænkende,  
3. være fremsat i urimelig grov form eller indeholde urigtige oplysninger om væsentlige forhold eller 
4. skade myndighedernes interne beslutningsproces eller funktion ift. at varetage sine opgaver 

Loven indeholder desuden en klar tilkendegivelse om, at offentlige arbejdsgivere ikke må sanktionere ansatte for lovlige ytringer på egne vegne. Formålet er ikke blot at beskytte den enkelte ansatte, men også at styrke samfundets adgang til viden om forhold i den offentlige sektor. 

Derudover får offentlige myndigheder en informationspligt til at vejlede ansatte om deres rettigheder, herunder at ytringsfrihed også gælder under ansættelse, og at det er legitimt at ytre sig offentligt – også kritisk – om arbejdsrelaterede forhold. 

LES’ kommentar 

Loven er et positivt og nødvendigt skridt mod at tydeliggøre ansattes ytringsfrihed i den offentlige sektor. Den nye lov anerkender, at gennemsigtighed er afgørende for demokratiet, og at offentligt ansatte også skal kunne dele viden og erfaringer – selv hvis det indebærer kritik af systemet. 

Vi må derfor forvente, at loven vil være med til at skabe større retssikkerhed for offentligt ansatte og stiller tydelige krav til arbejdsgivere om at respektere ansattes ret til at ytre sig. Samtidig er det værd at bemærke, at loven ikke ændrer på de eksisterende begrænsninger såsom tavshedspligten og loyalitetspligten, men blot sikrer, at saglig kritik i sig selv ikke må få negative konsekvenser for medarbejderen.  

Loven har dog allerede mødt kritik fra flere fagforeninger, som peger på, at den ikke i tilstrækkelig grad beskytter offentligt ansatte, da den hverken indeholder initiativer som delt eller omvendt bevisbyrde eller klare godtgørelsesordninger. 

Vil du vide mere? 

Har du spørgsmål til reglerne om begrænsning i ansattes ytringsfrihed eller andre ansættelsesretlige spørgsmål, så kontakt en af vores ansættelsesretlige specialister; partner Michael Møller Nielsen, associeret partner Julie Flindt Rasmussen, advokat Lene Lindved Fruensgaard eller advokatfuldmægtig Liw Christensen.