Landsretten: Ikke passivitet ved bortvisning af en medarbejder flere uger efter hændelse

Sagen kort

Sagen drejede sig om et vagtselskab, hvis medarbejder sideløbende med, at han var ansat som vagt og teamleder hos sin arbejdsgiver stiftede sit eget vagtselskab. 

Arbejdsgiveren blev senere opmærksom på medarbejderens konkurrerende aktiviteter, og indkaldte medarbejderen til et møde den 7. august 2020. Indkaldelsen til mødet gav ikke medarbejderen indtryk af, at arbejdsgiveren havde mistanke om dennes konkurrerende virksomhed.

Mødet blev udskudt og først afholdt den 24. august 2020, hvor medarbejderen på dette tidspunkt fortsat havde sit arbejde som normalt.

Det kom på mødet frem, at medarbejderen, som havde stiftet vagtselskabet, havde haft intention om at hans selskab kunne overtage en af virksomhedens kunder, hvis virksomheden skulle miste kontrakten med kunden.

Vagten blev på mødet bortvist. 

Forberedende konkurrencehandlinger

Efter bortvisningen stævnede vagten virksomheden med påstand om, at bortvisningen var uberettiget, da der kun var tale om forberedende konkurrencehandlinger, som ikke udgjorde en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Derudover mente vagten, at virksomheden havde udvist passivitet ved først at have bortvist ham på mødet den 24. august 2020 og ikke, da de blev bekendt med de mulige konkurrencehandlinger.

I sagen var der ikke blot tale om forberedende konkurrencehandlinger, da vagtselskabet både var blevet autoriseret og solgt videre. Der var også udført konkrete vagtopgaver. Efterfølgende kom det også frem, at vagten havde givet udtryk for at hans kollegaer kunne arbejde hos ham i vagtselskabet.

Passivitet

Landsretten fandt, at virksomheden ikke havde mistet retten til at bortvise medarbejderen den 24. august 2020 som følge af passivitet.

I sin vurdering lagde Landsretten vægt på, at medarbejderen op til mødet den 24. august ikke var vidende om, at mødet skulle omhandle mistanke om konkurrerende handlinger. Landsretten konstaterede på den baggrund, at hensynet til at en medarbejder hurtigt skal kunne indrette sig på en mulig bortvisning og sin retsstilling, ikke var til stede i sagen – altså en fortolkning af de gængse principper om passivitet, som det altid er vigtigt at være opmærksom på i mulige bortvisningssager.

Landsretten fandt desuden, at det faktum, at virksomheden havde afventet med at bortvise medarbejderen til mødet den 24. august 2020, ikke havde stor betydning, da det var velbegrundet, at virksomheden ønskede at skaffe sig et fuldt overblik over, hvad der var baggrunden for og hensigten med at medarbejderen stiftede sin egen virksomhed.

Landsretten fandt, at der ikke var udvist passivitet hos arbejdsgiveren, og at bortvisningen derfor var berettiget. 

Vores bemærkninger

Dommen viser, at udgangspunktet om arbejdsgiverens pligt til at reagere, så snart arbejdsgiveren bliver opmærksom på en medarbejders misligholdelse, og at der kan være grundlag for bortvisning, i praksis er en meget væsentlig undtagelse.

Arbejdsgiveren har efter praksis mulighed for at undersøge, om der er tilstrækkeligt grundlag for bortvisning, idet arbejdsgiveren ved gennemførelse af en bortvisning også påtager sig risikoen for, at bortvisningen er berettiget.

Dommen viser derudover, at der ikke forligger passivitet, hvis arbejdsgiveren i perioden fra denne bliver opmærksom på misligholdelsen til, medarbejderen bliver bortvist foretager nødvendige undersøgelser for at sikre sig et tilstrækkeligt oplyst grundlag for bortvisningen.

Når medarbejderen ikke er klar over, at arbejdsgiveren undersøger forholdet, er Landsrettens dom i god tråd med øvrig praksis om, at så længe den ansatte ikke ved, at der er mistanke om væsentlig misligholdelse, så er der ikke det sædvanlige hensyn at tage til medarbejderen om, at arbejdsgiveren skal reagere straks, arbejdsgiveren bliver bekendt med misligholdelsen.

Vil du vide mere?

Ønsker du at høre nærmere om reglerne om bortvisning af medarbejdere, samt hvilke gråzoner der er, eller ønsker du vores vurdering af jeres sag, så kontakt en af vores ansættelsesretlige specialister; partner Michael Møller Nielsen eller advokatfuldmægtig Mina Faiz.