Frokostpause - en del af arbejdstiden

Landbrugsmedierne PS, som er et datterselskab under interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, har i hvert fald siden 1960’erne haft overenskomst med Dansk Journalistforbund omfattende det journalistiske personale. Det er et almindeligt branchevilkår indenfor det journalistiske område på arbejdspladser omfattet af kollektiv overenskomst, at de journalistiske medarbejdere har betalt frokostpause, og at frokostpausen indgår som en del af medarbejdernes arbejdstid.

Baggrunden for dette er historisk set, at journalister skal stå til rådighed, når nyhederne opstår og derfor i et vist omfang har været bundet til arbejdsstedet, og under alle omstændigheder skulle stå til rådighed for at formidle nyheder, når de opstår.

I 2015 havde Landbrugsmedierne overfor personalet ensidigt opsagt ordningen med betalt frokostpause. Opsigelsen skete som led i en harmonisering af løn- og ansættelsesvilkår i Landbrug & Fødevarer generelt.

Medarbejderne protesterede over opsigelsen og anførte, at ordningen med betalt frokost var en kutyme, der var en integreret del af overenskomstens arbejdstidsbestemmelser, og derfor kun kunne bringes til ophør sammen med overenskomsten.

Overfor dette havde Landbrugsmedierne allerede i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2014 anført, at ordningen med betalt frokost ikke var et overenskomst anliggende, og under sagen blev det gjort gældende, at ordningen under alle omstændigheder var en overenskomstfravigende kutyme, der kunne opsiges med sædvanligt varsel.

Efter forhandling endte sagen i faglig voldgift, hvor Journalistforbundet nedlagde påstand om, at Landbrugsmedierne skulle anerkende, at overenskomstens arbejdstidsbestemmelse skulle forstås således, at arbejdstiden inkluderer 1/2 times daglig betalt spisepause, alternativt at Landbrugsmedierne skulle anerkende, at kutymen var en overenskomstudfyldende kutyme og derfor ikke kunne opsiges til selvstændigt bortfald.

Journalistforbundets påstande var i overensstemmelse med de påstande, som Journalistforbundet havde nedlagt i to tilsvarende sager om sammenlignelige spørgsmål indenfor det journalistiske område, nemlig i en sag mod Børsen afgjort ved faglig voldgift i 2015og i en nylig sag mod DR (FV 2015.0187), hvor der blev afsagt kendelse den 15. februar 2017.

I begge sager havde Journalistforbundet fået medhold, dog med forskellige begrundelser.

I sagen mod Landbrugsmedierne fik Journalistforbundet medhold i den nedlagte påstand om, at arbejdstidsbestemmelsen i overenskomsten inkluderede 1/2 times betalt frokostpause.

Baggrunden for dette var blandt andet, at bestemmelsen om arbejdstid i overenskomsten gennem overenskomstens mere end 40 år havde været genstand for forhandling, men spørgsmålet om den betalte frokost havde aldrig været inddraget som led i forhandlingerne.

Dette skete dog i 2014, hvor der imidlertid var uenighed mellem parterne om, på hvilken måde spørgsmålet om betalt frokostpause blev inddraget i forhandlingerne.

Arbejdsgiversiden gjorde således gældende, at der i 2014 alene var sket en orientering af personalet om, at ordningen med betalt frokost på et tidspunkt ville blive opsagt, som led i harmoniseringen af ansættelsesvilkår i organisationen, hvilket dog ikke harmonerede med forbundets udlægning af overenskomstforhandlingerne samt intern e-mail korrespondance udvekslet mellem tillidsrepræsentanterne og medarbejderne hos Landbrugsmedierne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2014.

Voldgiftsretten fandt ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at parternes overenskomst skulle forstås således, at arbejdstidsbestemmelsen inkluderede 1/2 times betalt frokostpause, hvilket igen medførte, at Landbrugsmedierne ikke ensidigt kunne opsige kutymen om betalt frokost.

Lund Elmer Sandagers bemærkninger

Afgørelsen viser som i DR sagen og Børsen sagen, at arbejdsgiverens og lønmodtagersidens adfærd i forbindelse med overenskomstforhandlinger kan have afgørende betydning for, hvordan en i udgangspunktet fravigende kutyme skal forstås i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Arbejdsgiversiden har fortolkningsfortrinet i forhold til overenskomstens udfyldning, men dette betyder også, at arbejdsgiversiden har en udtalt forpligtelse til at gøre lønmodtagersiden klart, hvis arbejdsgiversiden mener, at en lokal praksis eller kutyme strider mod overenskomsten.

Før arbejdsgiversiden således agerer i forhold til en eventuel langvarig praksis på virksomheden, som kan have indvirkning på, hvordan overenskomsten skal forstås, er det vigtigt at overveje og gøre sig klart, hvorledes der bliver kommunikeret til de ansatte i forbindelse med et eventuelt opgør med ordningen, idet praksis viser, at der skal meget lidt til, før arbejdsgiveren bliver bundet af en eventuel udtalt, men ikke klar forståelse af den praksis, som arbejdsgiversiden rejser indsigelser imod.

En kutymes lange varighed på en arbejdsplads er ikke i sig selv afgørende for, om kutymen kan bringes til ophør ensidigt ved opsigelse, men praksis viser at der ikke skal særligt meget til, før arbejdsgiversidens adfærd medfører en vis bindende virkning i forhold til kutymens overenskomstsupplerende karakter.

Hvis en kutyme bliver anset for overenskomstsupplerende lever og dør den med overenskomsten. I dette tilfælde var der dog tale om, at Journalistforbundet fik medhold i en mere vidtgående forståelse, end blot en kutyme, idet arbejdstidsbestemmelsen i overenskomsten direkte skulle fortolkes således, at den angivne arbejdstid inkluderede 1/2 times daglig betalt spisepause, uden der i øvrigt var belæg for denne fortolkning i andre bestemmelser om arbejdstid i overenskomsten.

Sagen er endvidere omtalt i Journalisten.  

Partner og advokat Michael Møller Nielsen fra Lund Elmer Sandager førte sagen for arbejdsgiversiden.