Legal 500 rangerer Lund Elmer Sandager i nye placeringer

Det internationale, prestigefyldte advokatfirma 'The Legal 500' har netop offentliggjort årets rankings, og de anbefaler Lund Elmer Sandager i syv kategorier og fremhæver en masse advokater.
Nyhed
Ansættelsesret

Hos Lund Elmer Sandager er vi meget stolte af anerkendelsen fra Legal 500, der har rangeret vores GDPR-praksis i kategorien "Datasikkerhed og databeskyttelse" som et Tier 2-firma. Anerkendelsen gives på baggrund af flere store GDPR-projekter for både danske og internationale kunder. Torsten Hylleberg anbefales personligt i kategorien og roses for sin fortolkning og implementering af de nye databeskyttelsesregler.

Klienterne siger om Torsten og hans arbejde “Teamet hos LES har været ekstremt lydhør hver eneste gang, vi har haft kontakt med dem. De er virkelig kyndige i alle aspekter” og “Torsten er venlig og veluddannet inden for sit område. Han er altid tilgængelig og klar til at give øjeblikkelig rådgivning, når vi har brug for det.”.

Igen i år er vi stolte af, at vores 'Insolvens' afdeling rangerer i Tier 2, hvor  Christian B. Elmer og Nete Weber personligt anbefales som førende insolvensadvokater.

'Corporate Commercial og M&A' rangerer i Tier 3, hvor Jacob Roesen og Nicolai Fløe Jørgensen personligt anbefales. Teamet roses for deres ekspertise inden for private equity-relateret M&A-arbejde, fusioner og aktiekapitalopkøb samt generelle selskabsretlige områder i flere sektorer.

Jacob Roesen hyldes især af klienter for sine 'fremragende problemløsningskompetencer' med kommentarer som "Jacob Roesen skiller sig ud. Han har en kommerciel tilgang, der giver førsteklasses juridisk rådgivning. Hans evner til problemløsning er fremragende, og det er den kvalitet, jeg værdsætter mest” og ”Jacob Roesen er en af ​​de bedste M&A advokater i Danmark.”

I kategorien ’Dispute resolution’ er vi glade for at blive rangeret i Tier-3, hvilket er en forbedring fra sidste år. Især Morten Schwartz Nielsen fremhæves for sine præstationer i kollektive søgsmål og finansrelaterede sager, men også Kristian Buus-Nielsen og Ulrik Bayer roses. Klinter udtaler bl.a.: "Teamet har skabt et langsigtet tillidsforhold til os, der er bygget på deres evne til at levere til tiden, skabe vellykkede resultater og være tilgængelige for kritiske samtaler 24/7."

Inden for den ansættelsesretlige kategori er vi rangeret i Tier 2, som er en forbedring fra sidste år. Teamet, og især Michael Møller Nielsen og Julie Flindt Rasmussen, roses for deres erfaring med kollektive og individuelle ansættelsesretlige sager, med særlig ekspertise inden for finansielle ydelser. Klienterne roser derudover deres evne til hurtigt og præcist at forstå problemer og udfordringer: ”Dette firma er enestående. Rådgivning er værdifuld og kvaliteten i højsædet. At arbejde med dette firma er en udvidelse af vores egen forretning, som ikke alle virksomheder kan få gjort rigtigt.” og ”Teamet hos LES er konstant tilgængelige, ærlige og punktlige. Vi fornemmer altid, at vi og vores kunder får noget for vores penge og mere til, når vi engagerer LES."

Vores it-afdeling, ledet af  Claus Spangenberg og Torsten Hylleberg, rangeres i Tier 3 for deres høje niveau og erfaring inden for it-outsourcing, udarbejdelse af forhandlinger om it-kontrakter, systemudvikling, leveringsprocesser osv. Claus Spangenberg fremhæves for hans IT-konfliktløsning ekspertise. En klient fremhæver: "Lund Elmer Sandager støtter os altid med stor professionalisme og service."

I Tier 4 anbefales vores afdeling for fast ejendom og enterpriseret, hvor især Steen Raagaard Andersen og Mathias Toxværd bliver fremhævet.

Alt i alt er vi meget stolte og tilfredse med rangeringerne, der harmonerer med vores aktiviteter i det forløbne år. Læs mere om de store udgivelser om Lund Elmer Sandager på Legal 500's  hjemmeside.