Nyt EU-direktiv om whistleblowing vedtaget

Hvad indeholder direktivet?

Med skærpede forpligtelser for arbejdsgivere til at etablere whistleblowerordninger giver direktivet i større grad medarbejdere i både den private og det offentlige sektor mulighed for anonymt at indberette en virksomheds overtrædelser af eksempelvis hvidvaskning af penge, terrorfinansiering, offentligt udbud, produktsikkerhed og -overensstemmelse, transportsikkerhed, miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse og databeskyttelse etc.

Hvem omfattes af reglerne?

Direktivet fastslår en grænse for, hvilke private virksomheder der er omfattet af direktivet. Private virksomheder med minimum 50 ansatte er omfattet af direktivet, men direktivet bemyndiger de enkelte medlemsstater til selv at vurdere, om virksomheder med færre end 50 ansatte også skal være omfattet.

Direktivet finder ligeledes anvendelse på alle juridiske enheder i den offentlige sektor, herunder enhver enhed, der ejes eller kontrolleres af sådanne enheder. Medlemsstaterne kan undtage kommuner med færre end 10.000 indbyggere eller færre end 50 ansatte i den juridiske enhed.

Hvornår skal direktivet være implementeret i Danmark?

Medlemsstaterne har fået en frist på 2 år til at implementere direktivet, så præcis, hvornår direktivet finder anvendelse for danske virksomheder, er endnu uvist.

Virksomheder i Danmark skal derfor fremover være opmærksomme på, at lovpligtige whistleblowerordninger i Danmark ikke længere vil være begrænset til overtrædelser af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed eller anden særlovgivning.

Hvordan sker indberetningerne?

Direktiver nævner følgende tre måder, medarbejdere kan foretage indberetning af virksomhedens overtrædelser:

• Intern indberetning: Mundtlig eller skriftlig meddelelse af oplysninger om overtrædelser inden for en juridisk enhed i den private eller offentlige sektor.
• Ekstern indberetning: Mundtlig eller skriftlig meddelelse af oplysninger om overtrædelser til de kompetente myndigheder.
• Offentliggørelse: De forhold, at oplysninger om overtrædelser gøres tilgængelige i det offentlige domæne.

En whistleblower er berettiget til beskyttelse ved en offentliggørelse, hvis en af følgende betingelser er opfyldt

• Personen har først foretaget en intern eller ekstern indberetning, men der blev ikke truffet passende tiltag eller reaktion inden for de fastsatte tidsfrister.
• Personen har rimelig grund til at antage, at
  • overtrædelsen kan udgøre en overhængende eller åbenbar fare for offentlighedens interesser, såsom hvor der er tale om en nødsituation eller en risiko for uoprettelig skade, eller
  • der i tilfælde af ekstern indberetning er risiko for repressalier, eller der er ringe udsigt til, at overtrædelsen vil blive imødegået effektivt på grund af sagens konkrete omstændigheder.

Beskyttelse af medarbejdere og etablering af whistleblowerordning

Direktivet fastsætter nogle fælles rammer for, hvilke muligheder ansatte skal have for at indberette lovovertrædelser begået af virksomheden eller myndigheden.

Direktivet pålægger, at de enkelte medlemsstater skal fastsætte en kompetent myndighed, der har til opgave at bearbejde indberetninger fra ansatte. Derudover skal de pågældende virksomheder etablere en whistleblowerordning samt tage stilling til, om ordningen skal styres internt eller eksternt.

Dette medfører, at ansatte både har mulighed for at indberette lovovertrædelser anonymt til virksomhedens egen whistleblowerordning eller den kompetente myndighed. Hertil gælder, at ansatte nyder den samme beskyttelse, uanset om indberetningen foretages gennem virksomhedens whistleblowerordning eller til den kompetente myndighed.

Direktivet beskytter ikke kun den ansatte mod repressalier, men også dennes familie, kollegaer og pårørende.

Hvis du har spørgsmål til de nye regler, eller behov for at få ændret jeres nuværende whistleblowerordning, så kontakt en af vores ansættelsesretseksperter partner, advokat Michael Møller Nielsen, advokat Julie Flindt Rasmussen eller advokatfuldmægtig Nikolaj Sommers Gjettermann.