Nyheder

Nyt EU-direktiv om whistleblowing vedtaget

Publiceret
6 Nov 2019
Tilbage i april 2019 vedtog Europa Parlamentet et nyt whistleblowerdirektiv, som blev endelig vedtaget den 7. oktober 2019 af Rådet for Den Europæiske Union. Direktivet forpligter flere arbejdsgivere, inden for såvel den private som offentlige sektor, til at etablere whistleblowerordninger.

Hvad indeholder direktivet?

Med skærpede forpligtelser for arbejdsgivere til at etablere whistleblowerordninger giver direktivet i større grad medarbejdere i både den private og det offentlige sektor mulighed for anonymt at indberette en virksomheds overtrædelser af eksempelvis hvidvaskning af penge, terrorfinansiering, offentligt udbud, produktsikkerhed og -overensstemmelse, transportsikkerhed, miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse og databeskyttelse etc.

Hvem omfattes af reglerne?

Direktivet fastslår en grænse for, hvilke private virksomheder der er omfattet af direktivet. Private virksomheder med minimum 50 ansatte er omfattet af direktivet, men direktivet bemyndiger de enkelte medlemsstater til selv at vurdere, om virksomheder med færre end 50 ansatte også skal være omfattet.

Direktivet finder ligeledes anvendelse på alle juridiske enheder i den offentlige sektor, herunder enhver enhed, der ejes eller kontrolleres af sådanne enheder. Medlemsstaterne kan undtage kommuner med færre end 10.000 indbyggere eller færre end 50 ansatte i den juridiske enhed.

Hvornår skal direktivet være implementeret i Danmark?

Medlemsstaterne har fået en frist på 2 år til at implementere direktivet, så præcis, hvornår direktivet finder anvendelse for danske virksomheder, er endnu uvist.

Virksomheder i Danmark skal derfor fremover være opmærksomme på, at lovpligtige whistleblowerordninger i Danmark ikke længere vil være begrænset til overtrædelser af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed eller anden særlovgivning.

Hvordan sker indberetningerne?

Direktiver nævner følgende tre måder, medarbejdere kan foretage indberetning af virksomhedens overtrædelser:

  • Intern indberetning: Mundtlig eller skriftlig meddelelse af oplysninger om overtrædelser inden for en juridisk enhed i den private eller offentlige sektor.
  • Ekstern indberetning: Mundtlig eller skriftlig meddelelse af oplysninger om overtrædelser til de kompetente myndigheder.
  • Offentliggørelse: De forhold, at oplysninger om overtrædelser gøres tilgængelige i det offentlige domæne.

En whistleblower er berettiget til beskyttelse ved en offentliggørelse, hvis en af følgende betingelser er opfyldt

  • Personen har først foretaget en intern eller ekstern indberetning, men der blev ikke truffet passende tiltag eller reaktion inden for de fastsatte tidsfrister.
  • Personen har rimelig grund til at antage, at
    • overtrædelsen kan udgøre en overhængende eller åbenbar fare for offentlighedens interesser, såsom hvor der er tale om en nødsituation eller en risiko for uoprettelig skade, eller
    • der i tilfælde af ekstern indberetning er risiko for repressalier, eller der er ringe udsigt til, at overtrædelsen vil blive imødegået effektivt på grund af sagens konkrete omstændigheder.

Beskyttelse af medarbejdere og etablering af whistleblowerordning

Direktivet fastsætter nogle fælles rammer for, hvilke muligheder ansatte skal have for at indberette lovovertrædelser begået af virksomheden eller myndigheden.

Direktivet pålægger, at de enkelte medlemsstater skal fastsætte en kompetent myndighed, der har til opgave at bearbejde indberetninger fra ansatte. Derudover skal de pågældende virksomheder etablere en whistleblowerordning samt tage stilling til, om ordningen skal styres internt eller eksternt.

Dette medfører, at ansatte både har mulighed for at indberette lovovertrædelser anonymt til virksomhedens egen whistleblowerordning eller den kompetente myndighed. Hertil gælder, at ansatte nyder den samme beskyttelse, uanset om indberetningen foretages gennem virksomhedens whistleblowerordning eller til den kompetente myndighed.

Direktivet beskytter ikke kun den ansatte mod repressalier, men også dennes familie, kollegaer og pårørende.

Hvis du har spørgsmål til de nye regler, eller behov for at få ændret jeres nuværende whistleblowerordning, så kontakt en af vores ansættelsesretseksperter partner, advokat Michael Møller Nielsen, advokat Julie Flindt Rasmussen eller advokatfuldmægtig Nikolaj Sommers Gjettermann.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Nødvendig for at afspille YouTube videoer