Mød Isabella
Inden Isabella begyndte på jurastudiet, var hun allerede uddannet juridisk assistent. Det var en bevidst beslutning for at finde ud af, om juraen var den rette vej. Samtidig gav det hende flere værktøjer til at jonglere både studie og arbejde, som var en del af Isabellas karriereplan.
Isabella Thure Clemmensen
See Isabellas profileHun valgte samtidig en lidt anderledes, men ambitiøs studievej ved at læse sin bachelor på deltid, mens hun arbejdede fuldtid. For Isabella var det en styrke og en værdifuld ballast i hendes arbejde med juraen, fordi hun løbende kunne koble teori og praksis.
Isabella har siden januar 2026 arbejdet som stud.jur. i vores afdeling for Retssager & Voldgift, hvor hun beskæftiger sig med proces og finansiering. Her arbejder hun blandt andet med udarbejdelse af stævninger, fogedrekvisitioner og juridiske notater, forbereder retssager og deltager i møder i fogedretten.
”Arbejdet kræver både juridisk fordybelse, strategisk tænkning og en forståelse for klientens situation."
Noget af det, der har gjort størst indtryk på Isabella i LES, er den tillid, hun har mødt fra kollegaer fra første dag: Tillid til, at hun kan løse de opgaver, hun får, og at hendes arbejde skaber værdi.
Især fremhæver de opgaver, hvor hun har fået mulighed for at følge en sag hele vejen fra den indledende forberedelse til arbejdet i retten.
Snart tager Isabella næste skridt i karrieren, når hun i det tidlige efterår i 2026 starter som advokatfuldmægtig i LES.
"Jeg blev virkelig glad, da jeg blev tilbudt stillingen som advokatfuldmægtig. Det har længe været et stort ønske for mig, og derfor er jeg meget taknemmelig for, at jeg får mulighed for at starte den del af min karriere på en arbejdsplads, hvor jeg trives godt."
Hun ser især frem til at få større ansvar og til at udvikle sine praktiske juridiske kompetencer.
"For mig er fuldmægtigtiden en vigtig periode, hvor man både skal bygge videre på sin faglighed og lære håndværket som jurist i praksis. Det er en tid, jeg glæder mig meget til."
For Isabella er det ikke kun de faglige udfordringer, der er vigtige på karrierevejen. Hun ser på hele pakken og vægter en hverdag, hvor særligt kulturen og et godt fællesskab fylder lige så meget som faglige udfordringer.
"Jeg oplever LES som et sted, hvor folk vil hinanden det bedste. Mine kollegaer er imødekommende, hjælpsomme og ordentlige, og der er en tydelig følelse af fællesskab."
Om Isabella
- Arbejder i Retssager & Voldgift
- Ansat i LES i vinteren 2025
- Cand.jur., Syddansk Universitet, 2026