Beskæftigelsesministeriet: Lovforslag om løngennemsigtighed sendt i høring
Lovforslaget skal implementere EU’s direktiv om løngennemsigtighed (EU 2023/970) og indebærer markante krav til virksomheder.
Forslaget skal styrke forpligtelsen til lige løn for mænd og kvinder for samme eller værdilignende arbejde og indeholder blandt andet regler om:
- løngennemsigtighed i rekrutteringsprocesser
- medarbejderes ret til lønoplysninger opdelt på køn for sammenlignelige funktioner
- skærpede krav til objektive lønkriterier
- øgede dokumentations- og håndhævelseskrav
Høringsfristen er den 27. marts 2026, og vi følger udviklingen tæt.
Regeringen lægger i høringsudkastet op til ikrafttræden den 1. januar 2027, hvilket er senere end EU’s generelle implementeringsfrist i juni 2026. Tidspunktet kan dog ændre sig i den videre lovproces.
Har du spørgsmål til, hvad lovforslaget kan betyde for din virksomhed, er du velkommen til at kontakte en af vores ansættelsesretslige specialister; partner Michael Møller Nielsen og associeret partner Julie Flindt Rasmussen.
Læs mere om løngennemsigtighedsdirektivet
Vi har tidligere skrevet om løngennemsigtighedsdirektivet og de forventede konsekvenser for danske arbejdsgivere:
Læs lovforslaget
Læs mere i lovforslaget på Høringsportalen.