EU-dom om indirekte diskrimination af deltidsansatte ved beregning af overtidsbetaling

Sagen kort

Sagen drejede sig om to plejere i Tyskland. Plejerne var ansat til at arbejde henholdsvis 40% og 80% af en fuldtidsansat ugentlige arbejdstid, som efter den på området gældende overenskomst er fastsat til 38,5 timer om ugen.

En fuldtidsansat har krav på betaling for overtid, så snart den ugentlige arbejdstid overskrider de 38,5 timer. Deltidsansatte har først krav på betaling for overtid, når den samlede ugentlige arbejdstid er over 38,5 timer.

De to deltidsansatte plejere havde i en periode arbejdet mere end deres fastsatte arbejdstid og krævede derfor, at arbejdsgiveren skulle udbetale overtidstillæg for arbejdet ud over den individuelt, aftalte arbejdstid – ligesom de for den nationale domstol krævede at få deres registrerede arbejdstid berigtiget. Plejerne anlagde sag ved en tysk arbejdsret, hvor de gjorde gældende, at de ved ikke at oppebære betaling for overtid, når den individuelt aftalte arbejdstid blev overskredet, blev behandlet på en mindre gunstig måde sammenlignet med de fuldtidsansatte, og at der ikke var nogen objektiv begrundelse for forskelsbehandlingen. Herudover gjorde de gældende, at det var indirekte forskelsbehandling på grund af køn, da majoriteten af medarbejdere på deltid var kvinder.

Den tyske højeste appelret henviste sagen til EU-Domstolen som præjudicielle spørgsmål, da disse omhandlede fortolkning af EU-ret.

EU-Domstolens afgørelse

EU-Domstolen fandt, at de overenskomstbaserede regler udgjorde en mindre gunstig behandling af de to deltidsansatte plejere, når de først havde ret til overtidstillæg for arbejdstimer ud over den normale arbejdstid for fuldtidsansatte medarbejdere på 38,5 timer. 

Det blev yderligere begrundet med, at det skaber en større byrde for deltidsansatte at opnå ret til overtidsbetaling. Deltidsansatte modtager ikke overtidsbetaling for de timer, de arbejder ud over deres individuelt aftalte arbejdstid. Til sammenligning får fuldtidsansatte overtidsbetaling allerede fra den første time, de arbejder ud over 38,5 timer.

Derudover fandt EU-Domstolen, at forskelsbehandlingen af de to plejere ikke kunne begrundes med formålene om at afholde arbejdsgiveren fra at pålægge medarbejderne flere timer end aftalt og at undgå at behandle fuldtidsansatte medarbejdere mindre gunstigt.

Bestemmelsen i overenskomsten var derfor i strid med de EU-retslige regler om forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte udelukkende pga. status som deltidsansatte. Konsekvensen heraf er overladt til den nationale domstol.

Derudover fastlagde EU-Domstolen, at nationale bestemmelser om, at deltidsansatte alene får udbetalt overtidstillæg for arbejdstimer ud over fuldtidsnormen, udgør indirekte forskelsbehandling på grund af køn, hvis det er godtgjort, at disse bestemmelser stiller en betydelig større andel af kvinder end mænd ufordelagtigt.

Afslutningsvis udtalte EU-Domstolen, at det ikke er nødvendigt, at gruppen af arbejdstagere, der ikke påvirkes ufordelagtigt af bestemmelserne, udgør en væsentligt højere andel af mænd end kvinder. Årsagen til denne udtalelse var, at langt størstedelen af de fuldtidsansatte var kvinder.

Vores kommentar

Dommen viser, at bestemmelser hvor deltidsansatte først opnår ret til overtidstillæg, når deres arbejdstid overstiger den normale arbejdstid for fuldtidsansatte, ikke bare kan, men som oftest også vil være i strid med forbuddet mod forskelsbehandling af deltidsansatte.

Dommen viser også, at det er uden betydning, at vilkårene for betaling af overarbejde fremgår af en generel arbejdsmarkedsoverenskomst, der er forhandlet mellem arbejdsmarkedets parter.

Vores vurdering er, at afgørelsen på linje med afgørelsen om registrering af arbejdstid, vil have stor betydning for reglerne på det danske arbejdsmarked. Dels, statuerer EU-Domstolen, at det er i strid med reglerne om forbud mod diskriminering af deltidsansatte, hvis deltidsansatte er underlagt regler, herunder i en kollektiv overenskomst, der indeholder bestemmelser om, at der først er krav på betaling for overarbejde, når der er arbejdet i mere end 37 timer.

Fremover er der ret til betaling for overarbejde, når der er arbejdet mere end den individuelt aftalte arbejdstid.

Dertil kommer risikoen for, at bestemmelser med et indhold som det i sagen foreliggende, kan udgøre indirekte diskrimination på baggrund af køn.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til dommen eller brug for hjælp til reglerne for deltidsansatte, så kontakt en af vores ansættelsesretlige specialister; partner Michael Møller Nielsen, advokatfuldmægtig Mina Faiz eller advokatfuldmægtig Lene Lindved Fruensgaard.