Principiel dom fra Højesteret klarlægger godtgørelse til fleksjobbere

Den 12. marts 2024 stadfæstede Højesteret, at ansatte i fleksjob (på den ”nye” ordning), som er blevet uretmæssigt forskelsbehandlet, har ret til en godtgørelse, der skal opgøres efter arbejdsgivers faktisk afholdte lønudgifter i ansættelsesforholdet.
Nyhed
Ansættelsesret

Den konkrete dom

Dommen handlede om, hvorvidt godtgørelse til en ansat i fleksjob på den ”nye” ordning, hvor medarbejderen er ansat efter den 1. januar 2013, skal udmåles med udgangspunkt i den løn, som virksomheden har udbetalt i ansættelsesperioden, eller med udgangspunkt i lønnen med tillæg af det fleksløntilskud, som medarbejderen samtidig modtager fra kommunen.

Retspraksis på området har de seneste år været uklar og dermed kaldt på en klar fastlæggelse af principperne for udmålingen af en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom om, at godtgørelsen skal udmåles med udgangspunkt i den udbetalte løn fra arbejdsgiveren uden tillæg af fleksløntilskud fra kommunen.

Hvad med fleksjobbere på den tidligere ordning?

Højesteret tog også stilling til spørgsmålet om, hvorvidt forskellen i udmålingen af godtgørelse til fleksjobansatte, der begyndte deres fleksjob før den 1. januar 2013 kontra dem, der startede efter den 1. januar 2023, var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling, såfremt godtgørelsen udelukkende skulle udmåles med afsæt i lønnen.

Højesteret kom frem til, at forskellen i udmålingen af godtgørelse til ansatte i fleksjob, alene begrundet i tidspunktet for hvornår ansættelsen begyndte, ikke udgjorde uretmæssig forskelsbehandling.

I vurderingen af at der ikke er tale om ulovlig forskelsbehandling, lagde Højesteret vægt på ønsket om, at det skulle være mere attraktivt for arbejdsgivere at ansætte medarbejdere med en lille arbejdsevne, da den ansatte alene skal aflønnes ud fra den indsats, som den ansatte reelt yder.

Højesteret fandt også, at forskellen i udmålingen af godtgørelsen er objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opfylde dette er hensigtsmæssige og nødvendige.

LES’ kommentar

Højesteret har med dommen gjort op med flere års uklar retspraksis på området, der har givet anledning til mange søgsmål, hvor spørgsmålet om godtgørelsens størrelse bl.a. har været behandlet.

Dommen gør det derfor nu muligt for arbejdsgivere at forholde sig til, hvordan en eventuel godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven skal opgøres, hvis man ender i en tvist om opsigelse af en fleksjobber ansat efter den nye ordning.

Hvis du vil høre mere om betydningen af dommen, eller hvordan du som arbejdsgiver skal forholde dig til reglerne på området, så kontakt én af vores ansættelsesretlige specialister; partner Michael Møller Nielsen, associeret partner Julie Flindt Rasmussen, advokat Anna Lindencrone Lundin eller advokatfuldmægtig Mina Faiz fra vores team for ansættelsesret.