COVID-19: Trepartsaftale om genindførsel af lønkompensationsordningen i hele Danmark

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at genindføre lønkompensationsordningen for alle danske virksomheder som følge af de skærpede COVID-19-restriktioner.
Nyhed
Ansættelsesret

Lønkompensationsordningen har til formål at undgå afskedigelser af medarbejdere og hjælpe de virksomheder, der er berørt af de lokale nedlukninger. Alle virksomheder kan få lønkompensation, hvis de står til at skulle varsle afskedigelse til mindst 30 pct. af medarbejderstaben eller 50 ansatte. Det betyder bl.a., at restauranter har mulighed for at hjemsende nogle tjenere på lønkompensation, mens andre ansatte som kokke laver take-away, der kan hjælpe med at holde gang i omsætningen.

Ordningen trådte i kraft den 9. december 2020 og vil gælde frem til, at restriktionerne ophører, som på nuværende tidspunkt er den 7. februar 2021. Ved restriktionernes ophør ophører den almindelige lønkompensationsordning, idet den erstattes af ordningen for arbejdsfordeling.

Tvangslukkede virksomheder kan vælge at benytte lønkompensationsordningen, hvis de opfylder betingelserne herfor. Lønkompensationsordningen for virksomheder, som har forbud mod at holde åbent, vil dog gælde frem til, at forbuddet ophæves. Tvangslukkede virksomheder må derfor vurdere, hvilken ordning der er mest hensigtsmæssig i forhold til virksomhedens nuværende situation.  

Lønkompensationsordningen er baseret på de samme forudsætninger, som lønkompensationsordningen, der var gældende fra den 9. marts til den 29. august. Der er dog enkelte ændringer.

Ordningens indhold i korte træk

  • Medarbejderne må gerne arbejde i hjemsendelsesperioden, men virksomheden vil ikke være berettiget til lønkompensation for de dage, hvor medarbejderne arbejder.
  • Retten til udbetaling af lønkompensation forudsætter, at virksomheden hjemsender minimum 30 pct. eller mere end 50 af virksomhedens ansatte i gennemsnit over hele kompensationsperioden
  • Virksomheden skal betale fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden
  • Virksomheden må ikke afskedige ansatte i den lønkompenserende periode som følge af økonomiske årsager
  • Lønkompensationen vil udgøre 75 pct. af de samlede lønudgifter for omfattede funktionærers løn månedligt, dog maksimalt 30.000 kr. pr. omfattet ansat.
  • For ikke-funktionærer vil lønkompensationen udgøre 90 pct. af de samlede lønudgifter, dog maksimalt 30.000 kr. pr. omfattet ansat
  • Modsat forårets ordning kan virksomheden vælge at søge kompensation for enkelte arbejdssteder (p-numre) eller hele virksomheden

Ovennævnte kriterier og vilkår vil, hvis der søges om kompensation for enkelte arbejdssteder, finde anvendelse for det enkelte arbejdssted og ikke virksomheden samlet set.

Skæringsdagen for, hvornår virksomheden sidst må have afskediget en medarbejder, fremrykkes til d. 9. december. Virksomheder kan modtage lønkompensation for medarbejdere ansat før d. 7. december. Øvrige betingelser følger af den tidligere aftalte lønkompensationsordning.

lønkompensationsordningen og ferie

Genindførelsen af lønkompensationsordningen strækker sig over juleferien, hvor mange virksomheder holder ferielukket. Virksomhederne vil derfor ikke modtage kompensation for 3 dage i den lønkompenserende periode fra 9. december 2020 til 3. januar 2021. Hvis virksomheden udelukkende søger om kompensation for den forlængede periode fra den 4. januar til og med den 7. februar, vil de 3 dage ikke blive fratrukket.

Med forlængelsen af lønkompensationsordningen udover den 17. januar 2021 er det aftalt, at arbejdsgiveren kan varsle afholdelse af 1 dags ferie pr. lønkompenserende måned (svarende til 28 kalenderdage).

I perioden fra den 18. januar til den 7. februar, hvor der fortsat er indført skærpede restriktioner, vil det særskilt gælde, at lønmodtagere skal bidrage med én feriedag for de første 21 dage lønmodtageren er hjemsendt med lønkompensation.

Det er forudsat i aftalen om forlængelse af lønkompensationsordningen, at allerede varslet eller aftalt ferie m.v., som er fastlagt forud for den 17. januar, afholdes som planlagt og indgår i de dage, som lønmodtageren efter aftale er forpligtet til at afholde.

Nyhedsbrevet er opdateret den 15. januar 2021.

Læs også vores tidligere nyhedsbreve om emnet:

Relaterede medarbejdere

Lene er advokatfuldmægtig i Ansættelsesret, hvor hun rådgiver klienter om overenskomstforhold, direktørkontrakter, flysager og individuelle ansættelsesforhold.

Lene Lindved Fruensgaard

advokatfuldmægtig
Mina er advokat i Ansættelsesret, hvor hun rådgiver om bl.a. overenskomstforhold, direktørkontrakter og individuelle ansættelsesforhold. 

Mina Faiz

advokat
Cecilie er stud.jur. i vores Ansættelsesretsafdeling.

Cecilie Brincker Møller

stud.jur.
Julie er advokat og associeret partner i vores Ansættelsesretsafdeling.

Julie Flindt Rasmussen

Associeret partner
advokat (L)

Relaterede nyheder

Se alle nyheder
Nyhed

Medhold i krav om godtgørelse for repressalier i strid med whistleblowerloven

Københavns Byret har afgjort, at en medarbejder blev udsat for repressalier af sin arbejdsgiver efter at have indberettet mulige overtrædelser af udbudsloven via en whistleblowerordning.
Ansættelsesret
Nyhed

EU-dom om indirekte diskrimination af deltidsansatte ved beregning af overtidsbetaling

I en afgørelse den 29. juli 2024 har EU-Domstolen taget stilling til, om det var indirekte forskelsbehandling, at to deltidsansatte plejere først var berettiget til overtidstillæg, når de havde præsteret arbejde udover den ugentlige arbejdstid for en fuldtidsansat.
Ansættelsesret
Nyhed

Skærpede regler på vej for udenlandske medarbejdere i Danmark

Danmark står over for en ændring i lovgivningen, som vil få væsentlig betydning for udstationerede medarbejdere og de virksomheder, der benytter sig af dem. Det nye lovforslag, der er sendt til høring, sigter mod at tackle udfordringerne ved social dumping ved at indføre strengere regler for udenlandske tjenesteydere og arbejdsgivere.
Ansættelsesret
Nyhed

Nyt ansøgningstidspunkt for bevarelse af dansk statsborgerskab for udlandsdanskere

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ændret tidspunktet for ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab efter 22-års-reglen. Nu kan danske statsborgere, der er født i udlandet, søge om bevarelse allerede fra det fyldte 20. år. Dette giver ansøgerne en længere tidsramme til at sikre deres statsborgerskab inden den afgørende grænse ved 22 år.
Ansættelsesret
Nyhed

Ligebehandlingsnævnet: Ulovligt ikke at forlænge gravid medarbejders tidsbegrænsede ansættelse

Ligebehandlingsnævnet har i en sag truffet afgørelse om, at en gravid medarbejder blev udsat for kønsdiskrimination, da hendes midlertidige ansættelse ikke blev forlænget.
Ansættelsesret
Nyhed

Sådan kan regeringens lovprogram påvirke ansættelses- og arbejdsretten

Den 1. oktober fremlagde regeringen lovprogrammet for folketingsåret 2024/2025, der præsenterer en række væsentlige lovforslag, som kan få stor betydning for dig som arbejdsgiver. Regeringens tiltag dækker en bred vifte af områder fra kønsbalance i bestyrelser til arbejdsmiljø og regulering af udstationerede arbejdstagere. Vi dykker ned i de mest centrale forslag og deres potentielle betydning for dig som arbejdsgiver.
Ansættelsesret