EU-Domstolen: Aldersgrænse for formænd i fagforeninger er aldersdiskriminerende

Danske fagforeninger har i årtier haft regler om, at formænd og næstformænd skal gå af, når de nåede en bestemt alder. Reglerne er bl.a. for at undgå, at formænd sidder på posten for længe og for at sikre et løbende generationsskifte.

Sagen kort

Den konkrete sag handlede om en på daværende tidspunkt 63-årig tidligere HK-formand, der ikke kunne genopstille som formand og måtte gå af efter 18 år på posten, da hun var over 60 år. Det skete i henhold til HK’s egne vedtægter, der regulerede aldersgrænsen for formænd i foreningen.

Herefter indledte den tidligere formand en sag for Ligebehandlingsnævnet, som blev behandlet som en principiel sag. Ligebehandlingsnævnet fastslog, at den tidligere formand var omfattet af Rådets direktiv 2000/78 (beskæftigelsesdirektivet), der i medfør af artikel 3 finder anvendelse i både den offentlige og private sektor på alle personer i forbindelse med adgang til beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssig beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og ansættelsesvilkår, uanset branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet, herunder i henseende til forfremmelse. 

Da de danske regler skal fortolkes i overensstemmelse med direktivets brede anvendelsesområde, fastslog Ligebehandlingsnævnet, at forskelsbehandlingslovens regler om aldersdiskrimination, der bl.a. implementerer beskæftigelsesdirektivet, skal anvendes i overensstemmelse hermed.

Det var nævnets opfattelse, at den tidligere formands post reelt var en erhvervsmæssig beskæftigelse i direktivet forstand, uanset at posten indeholdt elementer, der er karakteristiske for både selvstændige og lønmodtagere.

Ligebehandlingsnævnets udvidede ved kendelsen anvendelsesområdet for forskelsbehandlingsloven, idet tillidsvalgte som udgangspunkt falder uden for den arbejdsretlige lovgivning.

Da HK ikke overholdt Ligebehandlingsnævnets afgørelse, indledte Ligebehandlingsnævnet en retssag mod HK. Under retssagen anmodede Østre Landsret om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.

EU-Domstolens afgørelse

EU-Domstolen fastslog, at begreberne ”lønnet beskæftigelse”, ”udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed” og ”erhvervsmæssig beskæftigelse” i direktivet omfatter alle regler, der fastsætter vilkår for adgang til enhver erhvervsmæssig aktivitet uanset arten og indholdet heraf og videre, at begreberne skal forstås i bred forstand.

Domstolen henviste endvidere til ordlyden af direktivets artikel 3, stk. 1, litra a), hvoraf det bl.a. fremgår, at direktivet finder anvendelse ”både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer [...] uanset branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet”.

EU-Domstolen fastslog endvidere, at det forhold, at hvervet som formand er en politisk stilling ikke har nogen betydning for, om man er omfattet af direktivet.

Domstolen lagde derudover til grund, at der var tale om ”deltagelse i” en arbejdstagerorganisation, som er omfattet af direktivets artikel 3, stk. 1, litra d).

Afgørelsens betydning

Det danske arbejdsmarked har en række særlige karakteristika, herunder uklare definitioner af lønmodtagere over for selvstændige samt en række poster af erhvervsmæssig aktivitet, som ikke lader sig klassificere som et ansættelsesforhold i sin egentlige forstand.

Inden for mange af disse områder, har opfattelsen hidtil været, at direktiver fra EU har begrænset anvendelse, da de relaterer sig til at regulere forhold i den klassiske arbejdsgiver/arbejdstager-relation.

EU-Domstolens afgørelse rykker betydeligt ved den hidtidige praktisering.

Dommen betyder blandt andet, at en del fagforeninger nu må lave deres interne regler om og fjerne aldersgrænsen for formænd/næstformænd.

Med dommen fastslår EU-Domstolen, at beskæftigelsesdirektivet har et bredt anvendelsesområde og ikke er begrænset til arbejdstagere alene, men omfatter enhver erhvervsmæssig aktivitet, herunder formænd og politisk valgte.  

Da beskæftigelsesdirektivet har et bredt anvendelsesområde og både finder anvendelse i den offentlige og private sektor uanset branche, kan dommen udover fagforeninger og arbejdsgiverforeninger også have betydning for private virksomheders regler for bestyrelsesposter og lignende.

Læs Ligebehandlingsnævnets kendelse her og hele EU-Domstolens dom C-587/20 her.

Har du spørgsmål til afgørelsen eller de rettigheder og forpligtelser, der gælder for din arbejdsplads, så kontakt vores ansættelsesretlige specialister partner, advokat Michael Møller Nielsen eller advokatfuldmægtig Mina Faiz.